TGLLudvig Åberg og The Bay GC tog føringen i TGL

Ludvig Åberg og The Bay GC tog føringen i TGL

Mandag blev der spillet 3 matcher med fire forskellige hold i TGL presented by SoFi på den såkaldte Presidents Day i USA, som er en fridag for mange. Med Ludvig Åberg og The Bay Golf Club som den store vinder, da de vandt deres to matcher. Der er højdepunkter fra alle tre matcher nedenfor.

I TGL spilles en match over 15 huller, og de første 9 huller er “Triples” med 3-mod-3, hvor man skiftes til at slå, mens de sidste 6 huller er “Singles”. Læs alt om formatet i denne artikel.

Atlanta Drive vandt over Los Angeles efter omspil

Den første match mellem Atlanta Drive Golf Club med Billy Horschel, Patrick Cantlay og Justin Thomas mod Los Angeles Golf Club med Justin Rose, Tommy Fleetwood og Sahith Theegala begyndte kl. 13 lokal tid svarende til kl. 19 dansk tid.



Der var spænding til det sidste, da Los Angeles var foran med 5 – 2 efter de første 11 af 15 huller. Men med hjælp fra hammeren fik Billy Horschel 2 point mod Justin Rose på 13. hul, og Justin Thomas vandt 1 point på 15. og sidste hul mod Sahith Theegala, så stillingen var 5 – 5.

De skulle i omspil, og her var Atlanta Drive GC bedst på 2 af de 3 huller, så de vandt 6 – 5 og får 2 point for sejren. Men da Los Angeles tabte efter omspil får de også 1 point, som det kendes fra NHL.

Atlanta Drive GC – Los Angeles Golf Club, resultat

The Bay vandt over Atlanta Drive

I dagens anden match spillede mellem Atlanta Drive Golf Club med Patrick Cantlay, Lucas Glover og Justin Thomas mod The Bay Golf Club med Wyndham Clark, Ludvig Åberg og Min Woo Lee. Ludvig Åberg dagen efter sejren i Genesis Invitational, og det var ikke meget søvn han havde fået, men han spillede overbevisende.

Her var Bay Club foran 4 – 3 efter Triples, og kom også foran 5 – 3 inden Justin Thomas med hammeren på 12. hul fik udlignet til 5 – 5.

Wyndham Clark fra Bay Golf kastede hammeren på 13. hul, men da Patrick Cantlay og Atlanta afviste gav de samtidig hullet til The Bay GC, som kom foran 6 – 5. De to sidste huller blev delt, så The Bay Golf Club vandt 6 – 5, og var som de eneste ubesejrede med to sejre i to matcher.

Atlanta Drive GC – The Bay Golf Club, resutat

The Bay vandt også over Boston

I den sene match spillede The Bay Golf Club med Shane Lowry, Ludvig Åberg og Wyndham Clark mod Boston Common Golf med Keegan Bradley, Rory McIlroy og Hideki Matsuyama.

Boston kom foran med 2 efter de brugte hammere på 1. hul, men efter de 9 Triples havde The Bay føringen på 3 – 2.

Keegan Bradley udlignede ved at vinde 10. hul over Shane Lowry, men straks bragte Ludvig Åberg igen The Bay foran, da han vandt 11. med en birdie mod Rory McIlroy. Keegan Bradley udlignede igen ved også at vinde 13. hul over Shane Lowry, og stillingen var lige inden sidste hul.

På 15. og sidste hul sikrede Wyndham Clark sejren for The Bay GC, da han holede sit 3 meter eagle-putt mod Hideki Matsuyama.

The Bay GC vandt i første runde over New York GC, og har vundet alle deres tre matcher. De fører ligaen med 6 point efter 3 matcher foran Los Angeles GC og Atlanta Drive GC med henholdsvis 5 og 4 point efter tre matcher.

The Bay Golf Club – Boston Common Golf, resultat

Tiger spiller tirsdag aften

Tirsdag skal Jupiter Links GC med bl.a. Tiger Woods spille mod New York Golf Club med bl.a. Rickie Fowler og Matt Fitzpatrick.

Full Swing til storskærm og kæmpe greenområde
    Med specialudviklet Full Swing teknologi spilles simultatorgolf til en kæmpe storskærm inden man fra omkring 45 og ind spiller til en stor green med bunkers omkring. Den kan drejes rundt, og med 189 små motorer kan man justere hældningerne. På den måde kan man spille forskellige huller.
Sofi Center hvor TGL presented by SoFi spilles – Foto: TGL

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 17. februar 2025

Med sin hidtil største sejr er svenske Ludvig Åberg nu nr. 4 i verden, og Maverick McNealy er nu blandt verdens 15 bedste. Hos...

Charterbranchen stærkt repræsenteret på Ferie for Alle

En stort set samlet charterbranche melder klar til Ferie for Alle, der desuden byder på rekordmange rejseforedrag og alt ferierelateret i det hele taget....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk