PopulærtDP World TourLucas: - En fantastisk måde at slutte året på

Lucas: – En fantastisk måde at slutte året på

Onsdag eftermiddag fik 26-årige Lucas Bjerregaard overrakt Den Gyldne Golfbold 2017 for årets bedste præstation i dansk golf.

Hæderen uddeles af Sportsjournalisternes Golfklub, hvis formand Michael Lermark overrakte prisen.

– Jeg skulle nok have forberedt noget. Men det er svært, når man har en baby, der skriger én ind i hovedet, sagde Lucas Bjerregaard på et pressemøde i Idrættens Hus. Den 8. december blev han far til en datter.

– Jeg er meget beæret over at modtage denne pris. Det er en fantastisk måde at slutte året på. Jeg har ikke tænkt eller spillet golf den sidste måned. At få den her og blive mindet om det år, jeg har haft, er fantastisk. Jeg ved, der har været hård konkurrence fra især damerne, der har gjort det fantastisk i USA.

– Du sætter Danmark på verdenskortet

Den Gyldne Golfbold er sponseret af Made in Denmark og Dansk Golf Union, så de gav også Lucas Bjerregaard et par rosende ord med på vejen:

– Det er fuldt fortjent. Mange mener, at det lå i kortene, at du skulle vinde på Europa Touren. Jeg vil gerne tilslutte mig det kor, men derfor er det jo ikke altid sikkert, det sker, sagde Made in Denmark promoter Flemming Astrup.

– Du sætter Danmark på verdenskortet. Det har du gjort længe, sagde Jim Staffensen, som er formand for DGU, og fortsatte:

– Du har været med i en gylden tid med masser af flotte præstationer. Du har vist rigtig gode gener i forhold til at arbejde sammen med andre, når I har spillet som hold.

Læs mere og se alle tidligere modtagere på www.dengyldnegolfbold.dk. Der kan læses mere om Sportsjournalisternes Golf Klub på www.sportsjournalisternesgolfklub.dk.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk