Opdateret: Se de 15 der kvalificerede sig i denne artikel.
— oOo —
Lucas Bjerregaard og Jeff Winther deltog som de eneste to danskere i mandagens US Open kvalifikation på Walton Heath i England.
Desværre lykkedes det dem ikke at spille sig til én af de 15 pladser i US Open, som spilles på Erin Hills fra den 15. – 18. juni.
Kvalifikationen over 36 huller på Walton Heath, Old Course og New Course, afsluttes først senere mandag aften, men de to danskere er færdige med deres runder.
Efter to runder i -3 slutter Lucas i Bjerregaard i -6, hvilket er udenfor top-30. Lucas ser ud til at ende 3 – 4 slag fra et omspil om de sidste af 15 pladser. Jeff Winther gik to runder i -2, så han slutter længere tilbage i feltet.
Modsat tidligere er der livescoring fra US Open kvalifikationen, som kan følges på linket nedenfor.
US Open kvalifikation – Europa, leaderboard
Ingen danskere er endnu kvalificeret
Der er ingen danskere blandt de pt. 82 spillere, som er kvalificeret til US Open.
Der er få tilbageværende muligheder for at komme med. Den 5. juni spilles de sidste 10 kvalifikationsturneringer i USA, hvorefter top-60 på verdensranglisten den 12. juni også kvalificerer sig.
Som nr. 70 på verdensranglisten er Søren Kjeldsen pt. bedste dansker, mens Thorbjørn Olesen er nr. 96, så det kræver gode resultater, hvis de skal spille sig i top-60 inden den 12. juni.