PopulærtDP World TourLucas Bjerregaard fører Hero Open i Skotland

Lucas Bjerregaard fører Hero Open i Skotland

Den dobbelte Europa Tour vinder Lucas Bjerregaard har haft nogle resultatmæssigt meget magre år, og hans seneste top-10 placering var tilbage i foråret 2019, men nu fører han Hero Open i Skotland. Flere mangler at færdigspille anden runde, men det ændrer ikke stillingen i toppen.

Lucas lavede seks birdies i træk

29-årige Lucas Bjerregaard fik en fin start med -5 i første runde, men særligt mod slutningen af anden runde tog det fart. Han begyndte på 10. hul og var -4 efter 11 huller inden han afsluttede med seks birdies i træk og en par på sidste hul! Lucas sagde efter runde, at det han ikke var så god fra tee, men putteren var meget varm og det bedste han nogensinde havde prøvet. Lucas gik -10, hvilket er den laveste score på banen, men det tæller ikke som en banerekord, da der blev spillet med lejeforbedring.

Runden i -10 giver Lucas føringen i -15 foran Calum Hill i -13, mens Justin Walters og Santiago Tarrio deler 3. pladsen i 12 på Fairmont St Andrews i Skotland. Matthew Jordan og Robin Sciot-Siegrist deler 5. pladsen i -11.

Joachim B Hansen gik -4 og er nr. 51 i -2, så han klarer cuttet, mens Søren Kjeldsen er lige udenfor som nr. 74 i par efter en runde i -2. Cutgrænsen kan dog nå at rykke sig, når anden runde er færdspillet lørdag.

Nicolai Højgaard har spillet 16 huller i -1 og er nr. 91 i -1, mens Martin Simonsen i dagens sidste gruppe har spillet 12 huller i -2, hvilket placerer ham som nr. 102 i +2. Når spillet genoptages lørdag kan de spille sig indenfor cutgrænsen.

Benjamin Poke gik -1 og Jeff Winther +1 så i samlet +8 kommer de ikke med i weekenden.

Lucas vandt over Tiger i 2019, men ingen top-10 placeringer siden da

Efter Europa Tour sejre i Portugal Masters 2017 og Alfred Dunhill Links Championship 2018 blev Lucas Bjerregaard nr. 4 i WGC – Dell Technologies Match Play 2019 efter sejre over bl.a. Henrik Stenson og Tiger Woods.

Han så ud til at have fået sit helt store internationale gennembrud, og i  foråret 2019 var Lucas fremme som nr. 42 på verdensranglisten. Han kvalificererede sig til PGA Tour det år, men har ikke haft top-10 placeringer siden den flotte 4. plads i WGC turneringen. Lucas Bjerregaard er nr. 960 på verdensranglisten i denne uge, men lad os håbe han er på vej ud af den meget lange spillemæssige krise.

V Sport Golf og Viaplay sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Hero Open, leaderboards

Calum Hill – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk