Lucas Bjerregaard faldt tilbage men opnåede sin første top-10 placering i mere end 2 år, da han blev nr. 10 i Hero Open, som blev vundet af Grant Forrest fra værtslandet Skotland. Se højdepunkter fra hans finalerunde i videoen ovenfor.
29-årige Lucas Bjerregaard overtog føringen i -15 efter -10 i anden runde, men faldt tilbage til en 4. plads i -16 efter tredje runde. Finalerunden gik han i +1, hvilket gav en delt 10. plads i -15 på Fairmont St Andrews i Skotland. Det er hans første top-10 placering siden april 2019, hvilket der kan læses mere om nederst i denne artikel.
Joachim B Hansen afsluttede med en runde i -, og rykkede lidt frem til en 56. plads i -5. Søren Kjeldsen, Nicolai Højgaard, Martin Simonsen, Jeff Winther og Benjamin Poke missede cuttet.
Grant Forrest vandt sin første sejr
Inden finalerunden delte Grant Forrest og Calum Hill føringen i -18.
Grant Forrest lavede en bogey på 16. hul, men efter en birdie-birdie afslutning gik han finalerunden i -6 og vandt i -24 foran James Morrison i -23. Morrison var dagens bedste med en runde i -9.
Santiago Tarrio blev nr. 3 i -21, mens David Law og Calum Hill delte 4. pladsen i -20.
Det var første Europa Tour sejr for 28-årige Grant Forrest, der blev professionel i 2016. Han er den første skotte der vinder en Europa Tour turnering i hjemlandet siden Paul Lawrie vandt Johnnie Walker Championship at Gleneagles in 2012.
Lucas seneste top-10 placering var i april 2019
Efter Europa Tour sejre i Portugal Masters 2017 og Alfred Dunhill Links Championship 2018 blev Lucas Bjerregaard nr. 4 i WGC – Dell Technologies Match Play 2019 efter sejre over bl.a. Henrik Stenson og Tiger Woods.
Han så ud til at have fået sit helt store internationale gennembrud, og i foråret 2019 var Lucas fremme som nr. 42 på verdensranglisten. Han kvalificererede sig til PGA Tour det år, men indtil nu har ikke haft top-10 placeringer siden den flotte 4. plads i WGC turneringen.
I foråret 2019 var Lucas fremme som nr. 42 på verdensranglisten, hvor han var nr. 960 inden Hero Open, men med 10. pladsen tager han et godt ryk fremad.