BusinessLübker er i krise - ejeren overvejer afvikling af golfbanen

Lübker er i krise – ejeren overvejer afvikling af golfbanen

De 27 huller på Lübker Golf Resort er blandt Danmarks bedste, men økonomien hænger ikke sammen. Det får ejeren til at overveje en afvikling af golfbanen, skriver Finans.dk. En omlægning så golfanlægget bruges til andre formål end golf kan blive en konsekvens, så resortet går en usikker fremtid i møde.

Carl Aage Nielsen, der i 2005 tjente en formue på salget af Midt Factoring, har siden 2014 været eneejer af Lübker Golf Resort. Han har tidligere forsøgt at sælge resortet til de mere end 200 bolig- og grundejere på området. Det lykkedes ikke, og senest har man ikke kunne blive enige om en ny betalingsstruktur, så man er udfordret på at skabe en rentabel drift.

Golfklubben kan ikke betale den aftale leje

Golfanlægget er pt. udlejet til Lübker Golf Club. Golfklubben har omkring 1.000 medlemmer, men der er ikke tilstrækkelig indtjening til, at man kan betale det fulde lejebeløb. Golfklubben får derfor en rabat på mere end 60 %.

Det får Carl Aage Nielsen til at overveje sine muligheder for området:

– Med hensyn til golfanlægget vil driften af disse faciliteter, bygninger og maskiner balancere, såfremt golfklubben opfylder den indgåede lejeaftale. Måtte golfklubben ikke vise sig i stand hertil fremadrettet, vil resortet være nødsaget til at benytte eller udleje disse anlæg, arealer, bygninger og faciliteter til andre formål for at opnå økonomisk balance, skriver Carl Aage Nielsen i en skriftlig kommentar til finans.dk.

Boliger er billigt til salg

Den usikre fremtid påvirker salgsprisen på de boliger, der er bygget på Lübker Golf Resort. Finans.dk har skrevet en anden artikel om boligernes prisudvikling, hvor man nævner flere eksempler på boliger der på få år er faldet til under det halve.

Poul Anker Lübker solgte i 2011

Ambitionerne var store, da Lübker Golf Resort åbnede i efteråret 2007, men så kom finanskrisen, og resortet blev aldrig fuldt udbygget.

Den oprindelige idémand bag Lübker Golf Resort, Poul Anker Lübker, og de øvrige ejere solgte golfanlægget i 2011 for blot 25 mio. kr. til en række private investorer. Det svarede stort set til gælden i selskabet, og den nye ejerkreds forpligtede sig til at drive banen som en mesterskabsbane i fem år, så den forpligtelse er udløbet. I forbindelse med salget udtalte Poul Anker Lübker til Børsen, at han personligt havde tabt et stort to-cifret millionbeløb.

Siden har Lübker Golf Resort købt Wellness center, ejendomme og byggegrunde for mere end 60 mio. kr., så alle faciliteter på Lübker Golf Resort er samlet under ejerskab af Carl Aage Nielsen.

Lübker Golf Resort

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk