CoronavirusLPGA aflyser yderligere to turneringer i Asien

LPGA aflyser yderligere to turneringer i Asien

Først aflyste LPGA den planlagte Blue Bay LPGA turnering i Kina fra den 5. – 8. marts, og nu har man også aflyst de kommende ugers turneringer i Thailand og Singapore som følge af coronavirus udbruddet. Alene i Kina er over 42.000 smittet med coronavirus, som har kostet flere end 1.000 dødsfald.

De to aflyste turneringer er Honda LPGA Thailand fra den 20. – 23. februar i Pattaya, Thailand og HSBC Women’s World Championship fra den 27. februar – 1. marts i Singapore.

Efter denne uges ISPS Handa Women’s Australian Open, hvor Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Larsen er med, vil der således være fire ugers pause på LPGA frem til Volvik Founders Cup i Arizona fra den 19. – 22. marts.

Endnu et Asian Swing i oktober og november

Til efteråret har LPGA endnu et Asian Swing med Buick LPGA Shanghai i Kina fra den 15. – 18. oktober, efterfulgt af turneringer i Sydkorea, Taiwan og Japan. Til den tid er der forhåbentligt kontrol over udbruddet.

Women’s Amateur Asia-Pacific er blevet udsat

I denne uge skulle amatørmesterskabet Women’s Amateur Asia-Pacific være afholdt i Thailand, men i lørdags blev den udsat af arrangørerne R&A og  Asia-Pacific Golf Confederation.

Der er ikke sat en ny dato for mesterskabet, men man håber at kunne afvikle det senere på året.

Europa Tour turnering i april

På Europa Touren er Volvo China Open planlagt til den 23. – 26. april. Der er endnu ikke taget stilling til, om denne kan gennemføres, men det mest sandsynlige er dog nok, at den bliver aflyst eller udskudt.

Flere forskere forventer, at udbruddet af coronavirus fortsat vil vokse voldsomt de kommende måneder. Bl.a. har forskere fra Hong Kong University vurderet, at udbruddet først vil toppe i slutningen af april eller i begyndelsen af maj.

Flere store sportsbegivenheder er aflyst eller udsat

For at hindre spredningen af coronavirus er en lang række begivenheder og events i Kina blevet aflyst eller udsat.

Bl.a. er VM i indendørs atletik, som skulle afvikles i marts, blevet udsat et år, mens starten på den kinesiske fodboldliga også er blevet udsat på ubestemt tid.

Fra den 17. – 19. april skal der være Formel 1 løb i Shanghai. Der er endnu ikke taget stilling til, om det kan gennemføres, men det er vist også tvivlsomt.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

Verdensranglisterne, 18. november 2024

For første gang nogensinde er Rasmus Højgaard i top-50 på verdensranglisten, da han med en 2. plads i sæsonfinalen rykkede frem som nr. 45....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk