AmatøreliteLottie Woad i fire majors efter sejr i Augusta National Women’s Amateur

Lottie Woad i fire majors efter sejr i Augusta National Women’s Amateur

20-årige Lottie Woad fra England vandt den femte udgave af Augusta National Women’s Amateur, og med sejren har hun kvalificeret sig til fire af de fem LPGA majors i år. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Onsdag og torsdag spillede man på Champions Retreat Golf Club inden top-30 har klaret cuttet til finalerunden på Augusta National, hvor der skal spilles Masters i næste uge. Fredag kunne alle, også dem der missede cuttet, spille en prøverunde på Augusta National.

Lottie Woad vandt med tre birdies på de sidste 4 huller

Inden finalerunden havde Lottie Woad, der er nr. 4 på amatørernes verdensrangliste, en føring på to slag. Den mistede hun, da hun  med to birdies og to bogeys var i par efter 13 huller, mens amerikanske Bailey Shoemaker spillede fantastisk.

Men med birdies på 15., 17. og 18. hul gik Lottie Woad -3 og vandt i -8 foran Bailey Shoemaker i -7 efter hun gik finalerunden på Augusta National i -6.

Lottie Woad er andetårsstuderende på Florida State University.

Verdensetteren Ingrid Lindblad blev nr. 3 i -4 efter en runde i -3, mens Casey Weidenfeld og Gianna Clemente delte 5. pladsen i -2. Hannah Darling blev nr. 7 i -1.

Eila Galitsky, der vandt Women’s Amateur Asia Pacific (WAAP) 2023, delte 8. pladsen i +1 med bl.a. 15-årige Asterisk Talley, som var den yngste i feltet.

To vindere er blevet professionelle, og begge har vundet på LPGA

Jennifer Kupcho vandt den første udgave i 2019, som var uden dansk deltagelse. Turneringen blev aflyst i 2020 pga. Covid-19 inden Karen Fredgaard var med helt fremme i 2021 og blev nr. 3, da Tsubasa Kajitani vandt. Amalie Leth-Nissen blev nr. 12, da Anna Davis vandt i 2022, og det var uden dansk deltagelse da Rose Zhang vandt i 2023.

Jennifer Kupcho efter sejren i Meijer LPGA Classic for Simply Give 2022 – Foto: golfsupport.nl

To af de fire vindere er blevet professionelle og 2019 vinderen Jennifer Kupcho har vundet tre gange på LPGA med major sejr i Chevron Championship 2022, Meijer LPGA Classic 2022 og Dow Great Lakes Bay Invitational 2022. Rose Zhang vandt Mizuho Americas Open 2023 i sin professionelle debut på LPGA, og det var efter omspil mod netop Jennifer Kupcho. Tsubasa Kajitani og Anna Davis er fortsat amatører.

Jennifer Kupcho spillede Solheim Cup 2021 og 2023, mens Rose Zhang var på holdet i 2023.

Vinderen kommer med i fire LPGA majors

Vinderen af Augusta National Women’s Amateur kommer med i en række turneringer, såfremt hun forbliver amatør.

En sejr giver en plads i fire af de fem LPGA majors i 2024 med Chevron Championship, U.S. Women’s Open, Evian Championship og AIG Women’s Open. Den femte og sidste LPGA major er KPMG Women’s PGA Championship.

Sejr giver også adgang til alle USGA, R&A og PGA of America mesterskaber, som hun kan deltage i, det kommende år. De kommende fem år vil hun også være sikret en plads i Augusta National Women’s Amateur.

Augusta National Women’s Amateur, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk