Opdateret: Der er kommet nye DGU anbefalinger gældende fra den 17. september 2020.
— oOo —
Gældende fra den 7. september er der kommet nye COVID-19 anbefalinger fra DGU, da der i 17 kommuner omkring København samt i Odense Kommune er indført lokale corona-restriktioner. Reglerne omfatter naturligvis også golfklubber i de pågældende kommuner, hvilket bl.a. påvirker muligheden for afholdelse af turneringer med gunstart.
De nye lokale tiltag skal stoppe smittespredningen af COVID-19, og indbærer blandt andet, at forsamlingsforbuddet er sænket fra 100 til 50 personer gældende foreløbigt til den 22. september 2020.
For golfklubber i de 18 kommuner – som kan ses nedenfor – må det betyde, at man kun kan afholde turneringer med gunstart for op til 50 personer. Ved løbende start kan der deltage flere end 50, såfremt der på intet tidspunkt forsamles mere end 50 personer på et afgrænset geografisk område.
DGU har tidligere fået afklaret, at man ved et forsamlingsforbud på 50 kan afholde to gunstarter for to grupper på op til 50 personer, hvis de to grupper holdes effektivt adskilt. F.eks. ved at nogle KUN spiller på for-ni, men andre KUN spiller bag-ni, hvilket der kan læses mere om i denne artikel.
DGU’s anbefalinger kan i deres helhed læses i denne artikel.
De 18 kommuner er:
Albertslund Kommune
Ballerup Kommune
Brøndby Kommune
Dragør Kommune
Frederiksberg Kommune
Gentofte Kommune
Gladsaxe Kommune
Glostrup Kommune
Herlev Kommune
Hvidovre Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Ishøj Kommune
Københavns Kommune
Lyngby-Tårbæk Kommune
Odense Kommune
Rødovre Kommune
Tårnby Kommune
Vallensbæk Kommune