LIV Golf, der med Greg Norman i spidsen, har lanceret en pengestærk turneringsrække på 8 turneringer har udsendt en pressemeddelelse om, at man er kommet for at blive, og vil investere store summer de kommende år. Intet mindre end 2 mia . $ svarende til 14 mia. danske kroner vil man investere….
Pressemeddelelsen blev udsendt inden PGA Tour offentliggjorde, at man ikke vil tillade at medlemmer deltager i LIV Golf turneringen i London.
Spilles om 1,7 mia. kr. i 2022
Mens der er 8 turneringer i 2020, hvor der spilles om 1,7 mia. kr., så planlægger man 10 turneringer i 2023 og derefter et fuldt program med 14 turneringer i 2024 og 2025.
Af pressemeddelelsen fremgår det, at LIV Golf vil investere 2 mia. $, 14 mia. danske kroner, over de kommende år for at aktivere golfsportens uudnyttede verdensomspændende potentiale og få sporten til at vokse i næste generation. Investeringen skal dels bruges til at finansiere præmiesummerne og dels for at finansiere investeringen.
Hovedaktionæren i LIV Golf Investments er Saudi Arabiens Public Investment Fund, PIF. En nærmest uendelig pengetank, der nu bruger en mindre del af formuen på golfturneringer.
– En langsigtet vision
LIV Golf chefen Greg Norman har ikke stillet op til mange interviews, men siger i pressemeddelelsen.
– Vi har en langsigtet vision, og er kommet for at blive, siger Greg Norman og fortsætter.
– Vi vil få golfsporten til at vokse, vi giver flere muligheder for spillerne og skaber et mere interessant produkt til fans. Vi vil tilføje nye oplevelser og energi til golf bl.a. med et fremtidigt program i et mere globalt marked. Vi skaver et underholdende produkt, som vil få flere til at spille golf og tiltrække flere fans over hele verden. Vi anerkender det ikke sker henover nattet, og vi er begejstrede for de muligheder LIV Golf vil tilføje til sporten efterhånden som vi løbende vokser.
Datoer og baner for 2023, 2024 og 2025 annonceres senere.
Fire af otte 2022 turneringer spilles i USA
Den første af de otte turneringer i 2022 spilles på Centurion Golf Club i London, og derefter er der fire tureringer i USA inden der spilles i Thailand og Saudi Arabien.
De otte offentliggjorte turneringer ses nedenfor.
LIV Golf sæsonfinalen Team Championship skal spilles på den Donald Trump ejede Trump National Doral i Miami. Blue Monster banen har tidligere været vært for en WGC turnering.
Dato | Land | Bane |
9. – 11. juni | England | Centurion Golf Club – London |
1. – 3. juli | USA | Pumpkin Ridge Golf Club – Portland |
29. – 31. juli | USA | Trump National Golf Club Bedminster – New Jersey |
2. – 4. sept. | USA | The International – Boston |
16. – 18. sept. | USA | Rich Harvest Farms – Chicago |
7. 9. okt. | Thailand | Stonehill – Bangkok |
14. – 16. okt. | Saudi Arabien | Royal Greens Golf Club – Jeddah |
27. – 30. okt. | USA | Team Championship Trump National Doral – Miami |