LIV GolfLIV Golf finalen er en hold-turnering med hulspil og slagspil

LIV Golf finalen er en hold-turnering med hulspil og slagspil

Dallas Team Championship er årets 14. og sidste LIV Golf turnering med 13 hold der spiller om 50 mio. $, hvoraf vinderne får 14 mio. $. Der er mere om formatet i videoen ovenfor og mere uddybende nedenfor.

Fredag spilles kvartfinaler, lørdag gælder det semifinaler og søndag er der så finale mellem de fire bedste hold. Alle 13 hold skal dog spille på søndag, der der også spilles om placeringerne 5 – 8 og 9 – 13.



De tre bedste hold i den regulære sæson, Bryson DeChambeaus Crushers GC og Jon Rahms Legion XIII samt Cameron Smiths Ripper GC, er seedet så de er direkte videre til lørdagens semifinaler.

Hulspil fredag og lørdag

Fredag og lørdag er de bedst rangerede hold førstevælger af modstander, så fredag vælger nr. 4 på ranglisten således selv om man vil spille mod nr. 5 eller 13. Der er tre hulspils matcher i hvert opgør bestående af to singler og en foursome.

Fredag er det holdene 4 – 13 der spiller, og de fem vindere går videre til lørdag og med top-3 er der otte hold lørdag. Fredagens fem taber-hold sidder over lørdag.

Slagspil på søndag

Søndag spilles der slagspil, og alle 13 hold er med. Den sammenlagte score for alle fire spillere tæller som holdets score. De fire vindere fra lørdag spiller om 1. – 4. pladsen, de fire tabere lørdag kan blive nr. 5 – 8 mens de fem tabere fredag kan blive nr. 9 – 13. Så i teorien kan nr. 9 have den laveste score søndag.

93,5 mio. kr. til vinderne – 4 mio. kr. for sidstepladsen

Der er som nævnt 14 mio. $ til vinderne svarende til 93,5 mio. kr. Selv for en sidsteplads er der dog også ganske mange penge, da der er 600.000 $ svarende til 4 mio. kr. til holdet på 13. pladsen.

Nr. 2 får 8 mio. $ (53 mio. kr.), nr. 3 får 6 mio. $ (40 mio. kr.) og for en 9. plads er der 2 mio. $ (13 mio. kr.).

Brooks Koepka under LIV Golf Team Championship 2024 – Foto: Montana Pritchard / LIV Golf

Det er penge de fire spillere på holdet deler, men en stor del går til selve holdet og de udgifter som holdet har, da de selv afholder mange udgifter til transport, ophold, ansatte mv.

Begynder lidt efter kl. 18 fredag til søndag

Som altid på LIV spiller der med gunstart rundt om på banen. Fredag og lørdag begynder de kl. 18:15 dansk tid og søndag er det kl. 18:05.

LIV Golf kan ses gratis via App’en LIV Golf Plus på hjemmesiden LIVGolfPlus.com og på YouTube.com.

LIV Golf Team Championship Dallas, leaderboard

Sergio Garcia skriver autografer på en træningsrunde op til LIV Golf Team Championship 2024 – Foto: Mateo Villalba / LIV Golf

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Mimi Rhodes vandt Lavaux Ladies Open efter 16 dage som pro

Nyprofessionelle Mimi Rhodes fra England vandt Lavaux Ladies Open på LET Access Series efter omspil. Billie-Jo Smith tabte omspil for anden uge i træk. Amalie...

Verdensranglisterne, 16. september 2024

Rasmus Højgaard vandt Irish Open, og er nu næstbedste dansker på verdensranglisten. Patton Kizzire er tilbage i top-100, mens Jon Rahm nok snaert er...

51 danske DP World Tour sejre

De fem nyeste artikler på 19hul.dk