22-årige Linn Grant vandt Joburg Ladies Open, hvor Smilla Tarning Sønderby blev nr. 11. Linn Grant har både kort til LET, LPGA og Sunshine Ladies Tour, hvor hun har vundet tre af fem turneringer! Hun havde en 2. og en 3. plads i LET turneringer i Sverige sidste år, men ugens turnering var hendes første som fuld medlem af LET.
Smilla, der debuterede på LET med en 12. plads i Kenya, spillede sin blot anden turnering på LET, og var igen med fremme.
Efter runder i -2 og +2 var nr. 13 i par inden finalerunden af turneringen, der var tællende til LET og Sunshine Ladies Tour. Hun afsluttede med en runde i par, hvilket gav en 11. plads i par på Modderfontein GC i Johannesburg.
Linette Holmslykke gik +3 og +4, så i +7 var hun ét slag fra at klare cuttet til tredje og sidste runde.
Linn Grant vandt med fem slag
Inden finalerunden delte Linn Grant og Maria Hernandez førstepladsen i -5 foran Alice Hewson og Kim Metraux i -4.
Med dagens suverænt bedste runde i -6 vandt Linn Grant i 11 foran Kim Metraux i -6, mens Nicole Garcia, Alice Hewson og Maria Hernandez delte 3. pladsen i -5, mens Kelly Whaley blev nr. 6 i -4.
Linn Grant har vundet tre af fem turneringer
22-årige Linn Grant har spillet på Sunshine Ladies Tour i år, hvor hun vandt to af de første fire turneringer med sejre i vandt Dimension Data Ladies Challenge og Jabra Ladies Classic.
Linn Grant spiller også på LET, hvor hun fik fuldt kort via en 4. plads på Tourskolen, og fik et LPGA kort med et antal starter via Q-Series.
Fra på onsdag til lørdag spilles Investec SA Women’s Open, der også er tællende til begge tours. Her er Smilla og Linette også på deltagerlisten i Sunshine Ladies Tourens sæsonfinale.