PopulærtLPGALincicome vandt stormfuldt omspil på LPGA

Lincicome vandt stormfuldt omspil på LPGA

Brittany Lincicome vandt Pure Silk Bahamas LPGA Classic efter omspil mod Lexi Thompson, mens Therese O’Hara blev nr. 31 og Nicole Broch Larsen nr. 65.

Therese var nr. 23 i -10 inden finalerunden, som hun gik i -1, hvilket gav hende en 31. plads i -11.

Nicole, der kom med i sæsonens første LPGA turnering via mandagens kvalifikation, begyndte dagen på en 69. plads. Efter en runde i -3 rykkede hun frem til en 65. plads i -6.

Starttiderne i finalerunden var fremrykket pga. en dårlig vejrudsigt, så man spillede i trebolde fra både 1. og 10. tee. De førende afsluttede også deres runde i regn og storm.

Lincicome vandt omspil med en birdie
Inden finalerunden delte Stacy Lewis og Lexi Thompson føringen i -23 foran Gerina Piller i -22. Brittany Lincicome var alene på 4. pladsen i -21.

Efter en forrygende start med seks birdies på de første 10 huller kom Brittany Lincicome til -27 for turneringen, men hun sluttede i -26 sammen med Lexi Thompson, så de to skulle i omspil.

Lincicome vandt omspillet og turneringen på banens 18. hul med en birdie.

Stacy Lewis blev nr. 3 i -25 foran Gerina Piller i -24, mens Nelly Korda og Pornanong Phatlum delte 5. pladsen i -21.

Brooke M Henderson blev nr. 21 i -13 og Ariya Jutanugarn nr. 47 i -9

Blev fejret med barberskum
Efter sejren var det ikke champagne, som blev sprøjtet ud over Brittany Lincicome men derimod barberskum fra titelsponsoren Pure Silk!

Pure Silk er i øvrigt også individuel sponsor for en række spillere heriblandt vinderen Brittany Lincicome samt Stacy Lewis på 3. pladsen og Gerina Piller på 4. pladsen.

Lincicomes syvende sejr på LPGA
Det var 31-årige Brittany Lincicomes syvende sejr på LPGA. Hendes seneste sejr var i ANA Inspiration 2015, som hun også vandt efter omspil.

Hun er dobbelt major vinder med sejre i Kraft Nabisco Championship 2009 og ANA Inspiration 2015. De seneste fem gange har hun været på det amerikanske Solheim Cup hold,

Lexi gik anden runde i -12
Lexi Thompson gik turneringens bedste runde med en 61’er i anden runde på par-73 banen. Hun lavede en eagle og ti birdies i den forrygende runde i -12.

Næste LPGA turnering spilles i Australien
Den næste LPGA turnering er ISPS Handa Women’s Australian Open, som spilles fra den 16. februar. Du kan se alle turneringerne i den nye samlede tourkalender her på 19hul.dk. Du finder kalenderen her eller under menupunktet Leaderboards i toppen.

Pure Silk Bahamas LPGA Classic, resultat

Therese O’Hara og Nicole Broch Larsen på Bahamas – Foto: Facebook

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk