Emily Pedersen og Carlota Ciganda spillede (næsten) lige op med Allisen Corpuz og verdensetteren Nelly Korda i lørdagens Foursomes, men det endte med et smalt nederlag. USA fører 8 – 4 inden Four-Balls, hvor Emily også er med, så som i 2023 skal hun spille alle fem matcher. Ovenfor er der højdepunker fra Emilys match, og nederst er der samlede højdepunkter fra alle formiddagens matcher.
Efter fredagens otte matcher havde USA en føring på 6 – 2.
Lørdag formiddag lokal tid spillede Emily Pedersen og Carlota Ciganda som nævnt i Foursomes mod Allisen Corpuz og Nelly Korda. Emly og Ciganda var 2 op efter to birdies på de første 3 huller og 1 op efter 12. Birdie – eagle af amerikanerne og så var USA 1 op efter 14 huller. Europa udlignede med at vinde 15. hul med en par, men med en birdie på 17. hul kom USA 1 op og sådan endte det efter 18. blev delt med pars.
Europa vandt to af de fire matcher, da Esther Henseleit og Charley Hull vandt 1 op over Ally Ewing og Jennifer Kupcho, mens Anna Nordqvist og Celine Boutier vandt 4 & 3 over Lilia Vu & Sarah Schmelze efter de var 6 op efter for-ni.
Maja Stark og Georgia Hall tabte til Lexi Thompson og Lauren Coughlin, der vandt 4 & 3, og så blev sessionen delt 2 – 2 og USA fører 8 – 4 inden eftermiddagens Four-Balls.
Solheim Cup sendes direkte eftermiddag og aften på V Sport Golf & Viaplay Total / Premium. Se sendetider for TV og streaming i denne artikel eller på 19hul.dk/tv.