I det andet afsnit af Europa Tourens nye Life on Tour podcast, kan man komme tæt på de erfarne caddier Billy Foster og John McLaren, som bl.a. har gået for henholdsvis Thomas Bjørn og Anders Hansen.
I den interessante samtale kan man høre mere om livet som caddie, og hvordan det har udviklet sig, ligesom der er flere anekdoter.
Billy Foster er caddie for Lee Westwood, mens han bl.a. tidligere har gået for Thomas Bjørn, Sergio Garcia og Darren Clarke og Seve Ballesteros. Han var også caddie for Tiger Woods under Presidents Cup 2005, da Tigers daværende caddie Steve Williams blev far til sit første barn. Han begyndte som caddie på fuld tid tilbage i 1983.
John McLaren har siden 2015 arbejdet for Paul Casey. Tidligere arbejde han i næsten seks år for Luke Donald og før det var han caddie for Anders Hansen.
Man kan hente podcasten på iTunes og Acast, men også se og høre interviewet i videoen ovenfor.
Luke Donald var gæst i første afsnit
Luke Donald var gæst i første afsnit af Life on Tour, hvor Andrew Cotter er vært.
Life on Tour laves i samarbejde med hotelkæden Hilton, som for nyligt blevet Official Partner på Europa Touren.
Hør også den ugentlige Race to Dubai Show podcast
Europa Touren har også en ugentlig Race to Dubai Show podcast, hvor man ser tilbage på den seneste uges turnering og frem til den næste. Det kan findes i din foretrukne podcast afspiller som f.eks. iTunes og Soundcloud.