Lexi Thompson fører med et enkelt slag foran Lydia Ko, Ariya Jutanugarn og In Gee Chun inden finalerunden af ANA Inspiration, der er årets første major på LPGA.
Langtslående Lexi lavede en eagle på sidste hul for en runde i -3, og fører i -10 foran Ko, Jutanugarn og Chun i -9.
Charley Hull og Ai Miyazato, der delte føringen med Lexi i -7 efter anden runde, er nr. 5 i -8. Caroline Masson, Michelle Wie, Sung Hyun Park, Suzann Pettersen og Lee-Anne Pace deler 7. pladsen i -7.
Stacy Lewis er nr. 16 i -5, Inbee Park og den forsvarende mester Brittany Lincicome er nr. 20 i -4.
Lexi kan blive den anden der vinder to gange på tre år
21-årige Lexi vandt turneringen i 2014, og kan blive den blot anden spiller, som vinder denne major to gange indenfor tre år.
Annika Sörenstam er den hidtil eneste, da hun vandt turneringen to år i træk i 2001 og 2002.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender finalerunden direkte søndag aften fra kl. 23 – 03:30.
Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.