I en ny serie på 19hul.dk vil Renè Wiesel fra NEM GOLF fortælle om naturlig læring og growth mindset indenfor golf. Læs mere i denne første artikel, i artiklen Hvordan lærte vi at gå?, Udvikle eller indvikle? og Jagten på bedre golf samt nedenfor:
Hvis du stadig er med, så har vi altså nu fundet ud af, hvordan Naturlig Læring og Growth mindset hænger sammen i forhold til udvikling. Vi bruger nu den viden, og prøver at tage næste skridt.
For at få endnu mere klarhed bruger vi nu legoklodser, som repræsenterer opbygningen af vores hukommelse/læring via følelser på en mere forståelig måde.
De klodser der sidder sammen i forvejen, er vores tidligere erfaringer, det kendte, det vi ved med sikkerhed.
Røde klodser er erfaringer lagt med et låst tankesæt. De er svære at flytte rundt på, har kun en form og kan ydermere være blevet limet sammen med andre røde klodser.
Grønne klodser er lagt med et udviklende tankesæt, og kan nemt flyttes rundt og transformeres i formen.
Klodsen fra barndommen med hukommelsen omkring den varme kogeplade, er højst sandsynligt rød og limet sammen med klodserne, der har med personlig sikkerhed og overlevelse at gøre, så den sidder godt fast.
Klodser fra barndommen med hukommelsen omkring vand kan have både røde og grønne farver alt efter hvilken form for vand den er associeret til.
At ende op under isen på en vinterdag, under en ishockeykamp er sikkert rød. En eftermiddag ved stranden en varm sommerdag med fødderne i vandet er muligvis grøn.
Klodser fra barndommen med hukommelsen omkring smagen af søde jordbær er nok overvejende grønne.
De klodser der repræsenterer det, vi endnu ikke kender og skal lære, får først farve, når vi lægger dem afhængig af hvilket mindset, der var til stede, da de blev lagt.
Den gode nyhed er, at de fleste klodser faktisk kan skiftes ud, også selvom om de virker urokkelige. Her bør man skelne, hvor det er hensigtsmæssigt, at de er røde, og skal blive hvor de er, og dem der seriøst skal skiftes i en fart, fordi de ligger i vejen for ny læring og udbygning.
De fleste klodser skal lægges mange gange for at finde den rigtige plads, og de klodser der ikke rigtigt passer ind i byggeplanen, kan vi kalde fejlklodser.
De er nogle af de vigtigste klodser overhovedet, hvis vi forstår at bruge dem aktivt. Normalt vil vi ærgre os, når fejlen er der, irriteret og frustreret fordi fejl ikke er sjove. Men hvis vi kigger efter, hvorfor de ikke passer ind, får vi jo faktisk at vide, hvordan den klods der passer kan se ud ved at spotte forskellen.
Inden du er helt fortabt i legoklodser og duften af lim, tager vi lige en golfrelateret analogi.
Hvis din plan er at slå en bold hen imod et hul/mål, bør du notere dig, hvordan bolden skal flyve for at ramme så tæt på målet som muligt. Skal den være høj, lav, kurve fra højre omkring et træ eller noget helt andet.
Det er i sidste ende banen, der fortæller dig, hvad der er brug for i den konkrete situation. Her er det faktisk mere din viden og kendskab til dit udstyr, der bør gøre sig gældende, idet det er udstyret, der rammer bolden så den kan flyve i den kurve og bane, du havde i tankerne.
Gængs logik vil her mene, at det bedst kan svare sig at have helt styr på, hvordan kroppen skal bevæge sig i den situation og have fokus på det. Men det er her, at det faktisk kan betale sig at være lidt ligeglad, og nøjes med at fokusere helt og holdent på, hvad der faktuelt skete med udstyret og ikke med kroppen.
Hvordan fløj bolden i forhold til planen, og hvad skulle have været anderledes i træføjeblikket, for at resultatet kunne have været mere efter planen.
Hvis man kan nøjes med helt nøgternt at tage stilling det spørgsmål uden at lægge følelser i, at det ikke blev som man havde håbet, det blev hvad det blev, og det må man acceptere og komme videre med.
Så vil det billede, som du sender til rundt i hjernen være et positivt billede af, hvad forskellen kunne have været, og man kan forsøge på næste gang, man havner i en lignende situation. Man må videre til næste slag.
Det enkelte billede er alt underbevidstheden har brug for, for at prøve at gøre det bedre næste gang. Den kan ikke forholde sig til detaljeret viden, men udelukkende forstå overordnede begreber.
Det er lige her mange golfspillere står af, fordi fra den dag de mødte golf for første gang, har de fået en masse forhåndsviden fortalt om, hvad der er den mest korrekte måde at svinge på. Men i bund og grund har svinget og alle de andre kropsfaktorer intet med spillet golf at gøre.
Det indvikler spillet, og gør processen i at finde sit eget sving og troen på sine egne oplevelser, i takt med at kroppen finder ud af hvad der skal ske, og man får derfor svært ved selv at udforske spillet golf på.
Hvis kroppen bare selv, sammen med hjerne, får lov til at udvikle sig ved at forstå udstyret og alle dets hemmeligheder vil kroppens naturlige læringssystem overtage tingene helt frit og automatisk.
Mulighederne for, at ens færdigheders kvalitet stiger i takt med, at man træner og øver sig på alle mulige og umulige slag, for at give kroppen den største chance for selv at finde de mest effektive metoder indefra og ud. Laver sine egne eksperimenter med at få bolden til at gøre noget specielt, helst noget man ikke har prøvet at gøre med den før. Så kan der aldrig komme en øvre grænse for, hvor langt man kan nå.
Hvor imod det modsatte vil give en begrænsning i forhold til, hvad der på forhånd er vedtaget, der det perfekte. Når du det ikke, er det fordi, du ikke er god nok, og har du nået det, kan det kun gå ned af bakke derfra.
Logisk nok.
Så klodserne repræsenterer vores hukommelse, der er bygget op af vores følelser omkring negativ og positiv.
Husk batteriet, ikke det ene uden det andet, de er en del af helheden og skal være der. Negativ skal ikke altid opfattes som værende dårlig og omvendt.
Følg NEM GOLF på www.facebook.com/nemgolf.