Legends TourLegends Tour glippede for Knud Storgaard - Keith Horne vandt

Legends Tour glippede for Knud Storgaard – Keith Horne vandt

Det lykkedes desværre ikke for Knud Storgaard at kvalificere sig til Legends Tour via Tourskolen, hvor der blev spillet om fem kort. Sydafrikanske Keith Horne, som mange sikkert husker fra DP World Tour, vandt.

I sidste uge gik 50-årige Knud Storgaard videre fra Stage One, og fredag til mandag blev der så spillet Final Stage på Gloria Golf Resort i Belek i Tyrkiet.

Inden finalerunden var Knud Storgaard nr. 27 i +2 med syv slag op til en delt 4. plads. Han afsluttede med en runde i +2, hvilket gav en 28. plads i +4.

Fem kort til Legends Tour

51-årige Keith Horne fra Sydarika vandt Tourskolen i -11 foran engelske Sean Whiffin i -9, mens Lionel Alexandre fra Frankrig og Greig Hutcheon fra Skotland delte 3. pladsen i -8. Gustavo Acosta fra Argentina tog det femte og sidste Legends Tour kort med en 5. plads i -7.

Keith Horne har vundet 12 gange på Sunshine Tour. Han har spillet 233 DP World Tour turneringer, med en 92 på Order of Merit 2012 og en 94. plads i 2010 som de bedste sæsoner.

Fransk fodboldspiller med VM guld missede cuttet

Efter Stage One skrev vi om den 52-årige amatør Alain Boghossian, og i samlet +13 efter tre runder missede han cuttet til finalerunden.

Boghossian er tidligere fransk landsholdspiller i fodbold, og på klubplan spillede han bl.a. for Marseille, Napoli, Sampdoria og Parma i 90’erne. Han vandt VM guld med Frankrig i 1998. Fra 2008 – 12 var Boghossian Assistant Manager for det franske landshold og siden 2012 har han været én af to tekniske direktører for det franske landshold. Det er han stadig, og således også under det nylige VM i Qatar, hvor Frankrig tabte finalen til Argentina.

Storgaard har spillet tre sæsoner på DP World Tour

Knud Storgaard vandt en Challenge Tour turnering tilbage i 1997, og spillede på DP World Tour, der dengang hed European Tour, i 1998, 2000 og 2003. I 2003 spillede han kun den første del af sæsonen, da han fik konstateret testikelkræft. Han fik via en medical adgang til nogle få turneringer i 2004, men ikke nok til at holde kortet. Han har spillet 126 Challenge Tour turneringer og 76 DP World Tour turneringer i karrieren.

De seneste år har Knud Storgaard undervist og arrangeret golfrejser sideløbende med at han har spillet enkelte ECCO Tour turneringer.

Q-School – Final Stage, resultat

Knud Storgaard – Arkivfoto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

Så meget tjente spillerne i DP World Tour Championship

Der blev spillet om 10 mio. $ i sæsonfinalen DP World Tour Championship, hvilket i dagskurs svarer til mere end 70 mio. danske kroner. Rory...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk