PopulærtDP World TourLaveste runder i majors – seks 63'ere i US Open

Laveste runder i majors – seks 63’ere i US Open

62 slag er den laveste runde i en major, mens de bedste runder i US Open har været en 63’er, hvilket seks spillere har præsteret. Senest Tommy Fleetwood, som gik en 63’er i finalerunden af US Open 2018, hvilket gav ham en andenplads blot ét slag efter vinderen Brooks Koepka.

Der var generelt lave scores i US Open 2019 på Pebble Beach, men laveste runder var 65 slag (-6), som Justin Rose præsterede i første runde, og vinderen Gary Woodland i anden runde.

Gennem årene har der været én 62’er og 36 runder i 63 slag ved de fire majors. Se dem alle nederst i denne artikel.

Branden Grace er den eneste med en 62’er

I mange år var en 63’er laveste runde i en major, men den brød Branden Grace under The Open 2017, hvor han gik en 62’er på Royal Birkdale. Grace sluttede på en delt 6. plads, da Jordan Spieth vandt.

Runden i 62 slag svarer til -8, så det er ikke den bedste runde i relation til par, da der har været otte runder i -9.

Branden Grace under The Open 2017 – Foto: golfsupport.nl
Bjørn gik en 63’er i US PGA Championship 2005

Thomas Bjørn har del i rekorden for US PGA Championship, da han gik en 63’er i 2005.

Thomas Bjørn brugte 63 slag (-7) under tredje runde af US PGA Championship 2005 på Baltusrol GC. Med den forrygende runde rykkede Bjørn frem på 3. pladsen, og han sluttede på en delt 2. plads sammen med Steve Elkington. Blot ét slag efter Phil Mickelson, som vandt US PGA Championship det år.

Nedenfor ses en oversigt over de bedste runder nogensinde i de fire majors. De er sorteret efter major og årstal.

Listen er opdateret den 17. juni 2019:

62’er i Majors (1)

The Open (1 gang)

2017 – Branden Grace, 3. runde på Royal Birkdale (-8)

63’ere i Majors (36)

Masters (2 gange)

1996 – Greg Norman, 1. runde på Augusta National (-9)
1986 – Nick Price, 3. runde på Augusta National (-9)

US PGA Championship (17 gange)

2019 – Brooks Koepka – 1. runde på Bethpage Black (-7)
2018 – Charl Schwartzel – 2. runde på Bellerive (-7)
2018 – Brooks Koepka – 2. runde på Bellerive (-7)
2016 – Robert Streb, 2. runde på Baltusrol (-7)
2015 – Hiroshi Iwata, 2. runde på Whistling Straits (-9)
2013 – Jason Dufner, 2. runde på Oak Hill CC (-7)
2011 – Steve Stricker, 1. runde på Atlanta AC (-7)
2007 – Tiger Woods, 2. runde på Southern Hills (-7)
2005 – Thomas Bjørn, 3. runde på Baltusrol (-7)
2001 – Mark O’Meara, 2. runde på Atlanta AC (-7)
2000 – Jose Maria Olazabal, 3. runde på Valhalla (-9)
1995 – Brad Faxon, 4. runde på Riviera (-8)
1995 – Michael Bradley, 1. runde på Riviera (-8)
1993 – Vijay Singh, 2. runde på Inverness (-8)
1984 – Gary Player, 2. runde på Shoal Creek (-9)
1982 – Raymond Floyd, 1. runde på Southern Hills (-7)
1975 – Bruce Crampton, 2. runde på Firestone (-7)

U.S. Open (6 gange)

2018 – Tommy Fleetwood – 4. runde på Shinnecock Hills (-7)
2017 – Justin Thomas, 3. runde på Erin Hills (-9)
2003 – Vijay Singh, 2. runde på Olympia Fields (-7)
1980 – Jack Nicklaus, 1. runde på Baltusrol (-7)
1980 – Tom Weiskopf, 1. runde på Baltusrol (-7)
1973 – Johnny Miller, 4. runde på Oakmont (-8)

The Open (11 gange)

2017 – Haotong Li, 4. runde på Royal Birkdale (-7)
2016 – Henrik Stenson, 4. runde på Royal Troon (-8)
2016 – Phil Mickelson, 1. runde på Royal Troon (-8)
2010 – Rory McIlroy, 1. runde på St. Andrews (-9)
1993 – Payne Stewart, 4. runde på St. George’s (-7)
1993 – Nick Faldo, 2. runde på St. George’s (-7)
1991 – Jodie Mudd, 4. runde på Birkdale (-7)
1990 – Paul Broadhurst, 3. runde på St. Andrews (-9)
1986 – Greg Norman, 2. runde på Turnberry (-7)
1980 – Isao Aoki, 3. runde på Muirfield (-8)
1977 – Mark Hayes, 2. runde på Turnberry (-7)

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk