Lasse Jensen fik en skuffende start på UBS Hong Kong Open, der er årets sidste Europa Tour turnering.
Lasse, der er eneste dansker i feltet, lavede tre birdies og fem bogeys i første runde, hvilket rækker til en 80. plads i +2.
Tyske Bernd Ritthammer med Thomas Søby som caddie, er nr. 68 i +1.
Cabrera Bello fører med ét slag
Rafa Cabrera Bello fører i -6 foran Sébastian Gros i -5, mens hele ti spillere deler 3. pladsen i -4. Heriblandt Jordan L Smith, som vandt Challenge Tour ranglisten i den forgangne sæson.
Thongchai Jaidee er nr. 13 i -3, Danny Willett og Ian Poulter er nr. 22 i -2, Miguel Angel Jiménez er nr. 31 i -1, mens den forsvarende mester Justin Rose og Patrick Reed deler 57. pladsen i par.
Sæsonfinale på Asian Tour
Turneringen er også tællende på Asian Tour, hvor det er sæsonens sidste turnering. Scott Hend fører Asian Tour ranglisten og hans nærmeste forfølger, Marcus Fraser, skal vinde i Hong Kong for at kunne overhale ham, mens Hend skal slutte udenfor top-13.
Scott Hend ligner en vinder af ranglisten, da han er nr. 31 i -1, mens Marcus Fraser er nr. 68 i +1.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.