Lasse Jensen tangerede banerekorden på Sand GC i Sverige og vandt Junet Open presented by Alexander Björk på den svenske MoreGolf Mastercard Tour. Det var den anden danske Nordic League sejr i træk, og Lasse Jensens sjette top-7 placering i træk på Nordic League.
Inden finalerunden på Sand Golf Club delte Lasse Jensen og Felix Jordansson føringen i -4 foran Zander Lui Rivas, Fredrik Lindgren og amatøren Leo Johansson i -3.
Lasse Jensen gik en 64’er (-8) i finalerunden, hvilket var en tangering af banerekorden, og vandt i -12 foran Robert S Karsson i -8.
Jeppe Kristian Andersen og Zander Lui Rivas delte 3. pladsen i -5 med Adam Blommé, Fredrik Gustavsson, Fredrik Lindgren og Joakim Wikström, der ligeledes afsluttede med en 64’er.
Magnus A Østergaard blev nr. 9 i -4 mens Victor Østerby, Peter Launer Bæk og Mikkel Hjorth, med en hole-in-one i anden runde, delte 20. pladsen i par.
Christian Jacobsen blev nr. 30 i +2, Tobias Poke nr. 39 i +3, Morten Ørum Madsen og sidste uges vinder Nicolai Nøhr Madsen delte 43. pladsen i +4, Oliver Percy-Smith blev nr. 49 i +5 mens Oliver Snedker Jespersen og Christian Dahl delte 54. pladsen i +11. De øvrige danskere missede cuttet.
Lasse Jensens anden sejr på tre uger
Den tidligere Europa Tour spiller Lasse Jensen er inden i forrygende periode på Nordic League, hvor han er sluttet i top-7 i sine seneste seks turneringer.
For tre uger siden vandt han Jyske Bank Championship, og han har også haft tre 3. pladser og en 7. plads siden midten af maj kun afbrudt af et misset cut i Europa Tour turneringen Made in HimmerLand presented by FREJA.
Lasse Jensen afsluttede også 2020 med sejr i Nordic League sæsonfinalen Lindbytvätten Tour Final by Ekerum Resort, og er én af de mange der ærgrer sig over at Europa Tour Tourskolen er aflyst i år.