Bernhard Langer og sønnen Jason vandt generationsturneringen PNC Championship efter omspil mod Tiger Woods og hans søn Charlie. Der er højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
Der blev spillet scramble, og på hvert hul slog begge spiller et drive, og når man havde valgt den bedste bold spillede begge fra dette sted. Sådan fortsatte man til bolden er i hul, så scores var meget lave. Alle spiller ikke fra samme teested, så f.eks. spillede Tiger et teested længere tilbage end Bernhard Langer.
Efter den første af de to runder delte Tiger & sønnen Charlie Woods føringen i -13 (59 slag) med de forsvarende mestre Bernhard Langer og sønnen Jason samt 2022 vinderne Vijay & Qass Singh,
Team Woods og Team Langer matchede også hinanden med runder i -15 (57 slag), så de delte 1. pladsen i -28 foran Team Duval, Team Harrington og Team Singh i -23.
I omspillet på 18. hul kunne Bernhard Langer se at de tre andre missede deres eagle putts inden han holede for eagle og sejren.
Bernhard Langer sagde efterfølgende, at han havde spillet en del gange med Tiger for år tilbage, og at det kun fik ham til at fokusere endnu mere.
Holes-in-one af Charlie Woods og Paddy Harrington
Charlie Woods lavede hole-in-one på 4. hul med et 7-jern fra 160 meter i finalerunden, og kort efter lavede Padraig Harringtons søn Paddy hole-in-one med et 6-jern fra 167 meter på 8. hul.
For begge var det i øvrigt deres første hole-in-one nogensinde, og selvsagt en stor oplevelse i selskab med deres fædre.