PopulærtPGA TourKun ét afbud til PGA Tour starten på Hawaii for 2021 vindere

Kun ét afbud til PGA Tour starten på Hawaii for 2021 vindere

Traditionen tro er Sentry Tournament of Champions årets første PGA Tour turnering, og i år det fra på torsdag den 6. januar med bl.a. verdensetteren Jon Rahm og Phil Mickelson for første gang siden 2001.

Det er kun turneringsvindere fra kalenderåret 2021 på PGA Tour som er kvalificeret, og af dem er 39 ud af 40 med på The Plantation Course at Kapalua. Eneste afbud er kommet fra Rory McIlroy, som har fravalgt at deltage.

Der er fire tidligere FedExCup vindere, 23 ud af top-30 på FedExCup 2020-21 ranglisten, ni fra top-10 på verdensranglisten i denne uge og otte fra den aktuelle top-10 på FedExCup ranglisten i feltet.

Mickelson med for første gang siden 2001

51-årige Phil Mickelson har vundet turneringen to gange i 1994 og 1998. Begge gange på La Costa i Californien, mens Kapalua Resort, Maui på Hawaii, har været været vært siden 1999.

Selvom Mickelson har været kvalificeret en del gange, så er det første siden 2001, at han nu igen er med i Sentry Tournament of Champions. Han er kvalificeret ved at vinde US PGA Championship, som var hans sjette major og PGA Tour sejr nr. 45.

Dustin Johnson er ikke kvalificeret

Nogle vil sikkert bemærke, at Dustin Johnson ikke er med. Verdensranglistens nr. 3 har vundet i alle sine PGA Tour sæsoner. Hans seneste sejr i Masters 2020 var tællende til 2020-21 sæsonen, men det var ikke i kalenderåret 2021, som er kriteriet for Tournament of Champions.

Harris English er forsvarende mester, da han vandt sidste år efter omspil mod Joacquin Niemann, mens Justin Thomas vandt i 2020 efter omspil mod Patrick Reed og Xander Schauffele

Turneringen sendes direkte på GOLFTV og Eurosport 2 samt discovery+. Sendetider følger på 19hul.dk/tv.

Nedenfor ses de 39 deltagere, hvoraf de 10 førstegangsvindere er markeret med en *.

  • Abraham Ancer*
  • Daniel Berger
  • Sam Burns*
  • Patrick Cantlay
  • Cameron Champ
  • Stewart Cink
  • Joel Dahmen*
  • Cam Davis*
  • Bryson DeChambeau
  • Harris English
  • Tony Finau
  • Lucas Glover
  • Talor Gooch*
  • Branden Grace
  • Lucas Herbert*
  • Garrick Higgo*
  • Max Homa
  • Billy Horschel
  • Viktor Hovland
  • Sungjae Im
  • Matt Jones
  • Si Woo Kim
  • Kevin Kisner
  • Brooks Koepka
  • Jason Kokrak
  • K.H. Lee*
  • Marc Leishman
  • Hideki Matsuyama
  • Phil Mickelson
  • Collin Morikawa
  • Kevin Na
  • Seamus Power*
  • Jon Rahm
  • Patrick Reed
  • Xander Schauffele
  • Cameron Smith
  • Jordan Spieth
  • Justin Thomas
  • Erik Van Rooyen*
Harris English – Foto golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk