Danish Golf ChampionshipKronprins Frederik spiller Made in HimmerLand Pro-Am

Kronprins Frederik spiller Made in HimmerLand Pro-Am

Hans Kongelige Højhed, Kronprins Frederik deltager ved årets Made in HimmerLand Pro-Am onsdag den 31. august. Her bliver han holdkammerat med Tom Kristensen, Jacob Brunsborg og Thomas Bjørn.

Det er i alt fjerde gang, H.K.H. Kronprins Frederik spiller med i Pro-Am’en forud for Made in HimmerLand, og det glæder Made in HimmerLand Promoter, Flemming Astrup, at Kronprinsen igen er at finde på startlisten til onsdagens Pro-Am.

– Jeg glemmer aldrig synet fra 2014, hvor Kronprins Frederik slog ud på første hul. Der var flere tilskuere til den Pro-Am, ja vel næsten på det hul, end der er til de fleste Europa Tour finalerunder, siger en glad Flemming Astrup.

– Vi er naturligvis meget stolte over at have Kronprinsen med igen. Det giver helt klart en ekstra dimension til især pro-am’en onsdag, men faktisk også til resten af dagene. Vi håber, at folk igen vil komme og støtte Kronprinsen om onsdagen, slutter Flemming Astrup.

Køb billet til Pro-Am

Har du købt en partout-billet (hele ugen) til Made in HimmerLand 2022, har du automatisk gratis adgang til onsdagens Pro-Am. Der er fortsat partout-billetter til salg, og det samme gælder dagsbilletter til onsdagens pro-am, hvis du blot har lyst til at opleve Pro-Am’en forud for Made in HimmerLand.

Du finder alle ledige billetter her.

Made in HimmerLand spilles fra 31. august til 4. september i HimmerLand. Det er ottende gang at turneringen afvikles. Præmiesummen er 3.000.000 euro eller 22,3 millioner kroner.

Årets Pro-Am hold med Kronprins Frederik bliver en tro kopi af holdet fra 2015 bestående af Kronprins Frederik, Thomas Bjørn, Tom Kristensen og Jacob Brunsborg – Foto: Made in HimmerLand

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se og hør McIlroy reflektere over sejren i Masters 2025

Rory McIlroy vandt Masters, og har som den blot sjette spiller har han fuldført et såkaldt karriere Grand Slam, da han har vundet alle...

Nicolai og Rasmus Højgaard gik en 59’er i 1. runde af Zurich Classic

Nicolai og Rasmus Højgaard har fået en forrygende start på holdturneringen Zurich Classic of New Orleans, hvor de gik første runde i -13 og...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk