Korn Ferry TourKorn Ferry Tour glippede for Trevor Simsby - Zack Fischer vandt Tourskolen...

Korn Ferry Tour glippede for Trevor Simsby – Zack Fischer vandt Tourskolen for anden gang

32-årige Zack Fischer vandt Korn Ferry Tour Tourskolen for anden gang, mens det desværre ikke lykkedes for halvt danske Trevor Simsby at få en ordentlig kategori.

I USA er er ingen Tourskole til PGA Tour, så medmindre man er et kæmpe talent der spiller sig til et kort via invitationer eller kvalifikationer, så skal man forbi Korn Ferry Tour for at komme på PGA Tour. Sådan har det været siden 2013.

Dårligt vejr udskød finalerunden til mandag, hvor Zack Fischer vandt i -14 foran Jonathan Brightwell, Andrew Kozan og svenske Vincent Norman i -13.

43-årige Jonathan Byrd med fem PGA Tour sejre delte 63. pladsen med bl.a. Ahshay Bhatia og Erik Compton, Daniel Summerhays blev nr. 73 i +2 og Brandon Stone nr. 80 i +3.

Halvt danske Trevor Simsby blev nr. 135 i +12, hvilket ikke kan give adgang til mange Korn Ferry Tour turneringer i 2022. Han har haft succes på Asian Tour, hvor han vandt Bandar Malaysia Open i marts 2020. Trevor Simsby er søn af danske Kim Simsby, mens hans mor er amerikaner. Han er født og opvokset i Californien.

Kun et fuldt kort til vinderen

Vinderen Zack Fischer får et fuldt Korn Ferry Tour kort, mens nr. 2 – 10 er garanteret en plads i de første 12 turneringer. Nr. 11 – 40 (og lige op til 49) er sikret en plads i de første otte turneringer, mens resten får en mindre kategori.

For dem der klarede det godt på Tourskolen er intet således afgjort, og der skal fortsat kæmpes for at sikre sig adgang til turneringer hele sæsonen.

Fischer vandt også i 2013 – foran Finau, Ortiz, Thomas og Berger

Den nuværende struktur med en Tourskole til Korn Ferry Tour blev indført i 2013, hvor Zack Fischer også vandt.

Dengang i 2013 blev Tony Finau nr. 3, Max Homa nr. 6, Carlos Ortiz nr. 15, Si Woo Kim nr. 22 mens Justin Thomas og Daniel Berger delte 32. pladsen. Alle har haft siden opnået stor succes på PGA Tour, men Zack Fischer har endnu ikke haft videre succes.

Zack Fischers bedste slutplacering på Korn Ferry Tour ranglisten er en 46. plads, og syv PGA Tour turneringer har han spillet gennem årene med fem missede cuts. Han mistede sit Korn Ferry Tour kort i 2017, og har blot spillet fire turneringer siden 2018.

Korn Ferry Tour Q-School, resultat

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk