”Fantastique! Formidable! Endelig er svinget der. Finalement!” lyder det fra Monsieur Kjær, dansk konsul for Bretagne, der løfter armene i triumf, alt imens han går ind på greenen for at markere bolden efter sit sublime seksjern på 17., et langt par-3 hul, der ellers er navngivet Le malheur de Sophie – Sofies ulykke.
Deres udsendte er i sommerferien dumpet ned i en lokal fransk turnering, Open des Ormes på Domaine des Ormes lige syd for Dol-de-Bretagne, som man finder i det nordvestlige Frankrig mellem Mont Saint-Michel og Saint-Malo.
På finaledagen har undertegnede fået en herlig makker i karismatiske Kim Kjær, der har boet og arbejdet i Frankrig i en længere årrække. Monsieur Kjær har haft svært ved at få spillet til at hænge sammen, men på de sidste huller sidder svinget der endelig – finalement! Og på det vanskelige afslutningshul, La vigne du seigneur – herremandens vinmark – ligner han grangiveligt en succesrig herremand med sin Borsalino på hovedet og godset Les Ormes i baggrunden.
Bo til vands, til lands eller i trætoppen
Ud over golf byder Domaine des Ormes på hesterideskole, et større vandland og mangfoldige muligheder for overnatning. Man kan vælge mellem hotel, camping og hyggelige hytter, som er placeret på landjorden, på vandet og selv i trækronerne på de ældgamle elmetræer – les ormes – som har lagt navn til godset. Man kommer op i boligen via trapper eller rebstiger, morgenmaden hejses op, latrinspanden fires ned. Vælg mellem en overnatning i 5, 7 eller 9 meters højde!
Flere af hytterne i trætoppene er placeret langs golfbanens fairway, men løvet er så tæt at man ofte ikke bemærker deres eksistens. Alligevel skal man ikke være bange for at ramme de logerende eller knalde en rude, for der skal en sjældent skæv slice eller hook til for at man får problemer med den usædvanlige hazard.
Biskopper og royale
En høflig starter sender spillerne af sted fra sin hytte på 1. tee, og så begynder ”himmelflugten” – L’envolée, som hullet er døbt – for man skal over vand og forbi store elme, som skaber problemer allerede i teeslaget.
Golf des Ormes er en velplejet, glimrende parkbane, hvor roughen sjældent er høj, men hvor man alligevel bliver testet i alle spillets facetter. Der skal ofte præcise og afmålte slag til. Således nytter det ikke at bombe løs med driveren på 3. hul, Le retour des Evêques – Biskoppernes tilbagekomst – med mindre man har en god aftale med biskopperne eller de højere magter, og her tænkes ikke på beboerne i de høje træer.
Den første ni-hullers sløjfe afsluttes med La pommeraie, Æblehaven, et fremragende kort par-4 hul, hvor en større æbleplantage i venstre og en lille bugtende bæk i højre skaber forhindringer hele vejen langs fairway. Indspillet til green er også en udfordring med bunkers i venstre og en større sø i højre.
De sidste ni huller begynder med L’Allée royale, og der er da også noget royalt over hullet med vandløb ved tee og langs fairway og en sø foran green, hvorfra man kan se tilbage på slottet.
Og det fortsætter med fine huller, bl.a. 12., hvor der er hytter til leje både på den store sø, man skal slå over i drivet, og i trætoppene langs fairway.
Riddere og vikinger
Bretagne rummer mange fine fortællinger, bl.a. stammer legenden om Arthur og Ridderne af det runde bord fra det nærliggende departement Morbian. Og på 14. hul vidner La tour à feu, Ildtårnet, om vikingehøvdingen Olaf Langman, der i 996, efter at have hærget og plyndret landsdelen, gravede sin skat ned lige her ved La tour à feu. Det er ganske vist! Se selv dramaet i levende billeder på hjemmesiden (se neden for). Tårnet står her stadig – uden ild ganske vist, men skatten er så vidt vides ikke fundet, med mindre herremanden, greenkeeperen, konsulen eller en anden golfer har gravet videre i fortællingen…
Måske var det Ildtårnet der, som nævnt indledningsvis, fik min medspiller til at brænde banen af på de sidste huller. Hvor om alting er, så endte runden som et sandt eventyr i restauranten på Les Ormes, hvor der serveres fremragende retter og liflige vine.
Den gode mad og de fine fairways, bunkers og greens gør Les Ormes til en bane man gerne vender tilbage til. Bare spørg de omkring 15.000 greenfeegæster, der besøger banen årligt.
Trods de herskabelige omgivelser – såvel klubhus som slot går tilbage til 1500-tallet – er omgangstonen overordentlig sympatisk, ja nærmest jovial på Les Ormes, ikke mindst når man er i selskab med Monsieur Kjær.
Man kan i øvrigt let blive medlem i klubben, som blot har 280 medlemmer, og hvorfor ikke investere i et sommerhus på banen? P.t. er der et dejligt stråtækt hus til salg ved 7. hul til en tilbudspris på en lille million €, hvis det skulle have interesse.
Andre skrøner og andre baner
Fra ringmuren omkring den gamle bydel i Saint-Malo kan man se tidevandet ændre landskabet på forunderlig vis. Der er 12-14 meters forskel mellem høj- og lavvande, hvilket betyder at man skal tænke sig godt om, hvis man parkerer bilen ulovligt ved lavvande. Byens golfklub generes imidlertid ikke af tidevandet, da den ligger godt 20 km inde i landet, og i Saint-Malo Golf Club uden for Le Tronchet kan man indlogere sig på det trestjernede Country Club hotel og lade sig vække om morgenen af fuglefløjt i trækronerne. På en smuk julidag er der kun ganske få golfere, så man har de velholdte fairways og greens stort set for sig selv.
En anden stor oplevelse får man i Dinard, hvor det engelske borgerskab slog sig ned i slutningen af det 19. århundrede. De dannede Frankrigs første tennisklub, udviklede sejlsporten, og i 1887 anlagde de landets første links golfbane langs kysten i et område med klipper, hede, lyng, vilde orkidéer, marehalm og græssende køer og får.
Og skal man lige have banket rusten af inden man går i gang med banerne omkring Dol, Dinard og Saint-Malo, kan det anbefales at besøge Golf de Tréméreuc, som har endog meget rimelige priser både for retterne i den lille restaurant og for greenfee til den uprætentiøse 9-hullers golfbane. Her fik undertegnede den oplevelse at følges med en lokal teaterinstruktør, Monsieur Chomienne, som undervejs udviste større talent for fortællekunsten end for golfkunsten.
Således fortalte instruktøren dels klassiske golfhistorier – ”Golf er det sjoveste man kan foretage sig uden at tage tøjet af!”, dels et par af de mange bretonske fortællinger, bl.a. om dengang Fanden smadrede det ene tårn på domkirken i Dol ved at smide rundt med en 9 meter høj bautasten, som efterfølgende landede 5 km syd for byen.
Og den om det drabelige slag på det nærliggende Mont Dol mellem Djævelen og Ærkeenglen Michael: ”Ved siden af kapellet kan De selv se klippen, som Le Diable satte kløerne i, da han blev snydt af Saint-Michel. Revnerne vidner om en satans stor hånd!” sluttede M. Chomienne historien, inden han atter en gang sendte bolden ud i den nærmeste vandhazard og prompte bemærkede, at nu burde flaget på næste green være på halv stang!
Tekst: Kim Boje. Fotos: Kim Kjær, Mads Boje og Kim Boje.
Revideret rejseartikel fra 2012.
FAKTA:
Golf des Ormes: www.lesormes.com/fr/le-domaine
Saint-Malo Golf & Country Club: www.saintmalogolf.com
Dinard Golf Club: www.dinardgolf.com
Golf de Tréméreuc: www.golfbretagne.com