På Korn Ferry Tour blev den kombinerede 2020-21 sæsonen genoptaget med LECOM Suncoast Classic, der efter omspil blev vundet af Hayden Buckley.
Inden finalerunden delte Hayden Buckley og Billy Kennerly føringen i -12 foran Ollie Schniederjans i -11.
24-årige Hayden Buckley, der torsdag morgen var førstereserve til en plads i feltet og således kom med på afbud, sluttede i -13 sanmen med Dawson Armstrong og Taylor Montgomery. De tre skulle dermed i omspil, som Hayden Buckley med en birdie på første omspilshul. Det er hans første sejr på Korn Ferry Tour.
Mod slutningen lignede Billy Kennerly en vinder, men med en bogey på 15. hul, dobbeltbogey på 17. og bogey på 18., blev han nr. 4 i -12. Han førte med to slag inden 17. hul, men sluttede ét slag fra omspillet.
To sæsoner er blevet til én
Som følge af COVID-19 og den deraf manglende oprykning til PGA Tour, er 2020 og 2021 sæsonerne på Korn Ferry Tour kombineret til én. Stillingen på ranglisten fra sidste år er således overført til i år.