Brooks Koepka fører med to slag foran Jon Rahm og fire slag foran amatøren Sam Bennett inden finalerunderne af Masters. Tiger Woods klarede cuttet, mens Rory McIlroy var blandt de spillere der er ude. I videoen ovenfor ses alle Tigers slag fra anden runde, fordelt over 11 huller fredag og 7 huller lørdag.
54 spillere fra 15 forskellige lande ud af de 88 i feltet klarede cuttet i +3 eller bedre.
Brooks Koepka blev færdig fredag med sin anden runde fredag inden tre store træer væltede nær 17. teested, hvorefter spillet naturligvis blev indstillet, selvom der ikke skete personskade.
Halvdelen af feltet skulle færdigspille deres anden runde lørdag morgen, og da alle var færdige førte Brooks Koepka i -12 foran Jon Rahm i -10 og amatøren Sam Bennett i -8.
Tiger klarede cuttet
Tiger Woods afsluttede sin runde i +1, og i samlet +3 klarede han lige akkurat cuttet. Med en bogey-bogey afslutning var Justin Thomas ét slag fra at klare cuttet.
Bernhard Langer, Rory McIlroy, Sergio Garcia, Alex Noren og Bubba Watson er også blandt de spillere, der missede cuttet.
Tredje runde begyndte kl. 11:30 lokal tid svarende til kl. 17:30 dansk tid. Der spilles i tre-bolde med start fra både 1. og 10. hul. Førerbolden med Brooks Koepka, Jon Rahm og Sam Bennett begynder kl. 19:06.
Masters sendes på TV3 Sport og Viaplay Total. Læs mere i denne artikel eller se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.
Masters, leaderboard
– alternativ på pgatour.com
Masters, Track (følg alle spillere)
Masters, My Group (se video med alle slag)