PGA Tour ChampionsKlubtræner vandt PGA Tour Champions Tourskolen

Klubtræner vandt PGA Tour Champions Tourskolen

Klubtræneren Rob Labritz vandt PGA Tour Champions Tourskolen, hvor det også lykkedes for den tidligere Europa Tour spiller Thongchai Jaidee at få kortet via top-5.

Rob Labritz vandt i -17 foran David Branshaw og Thongchai Jaidee i -14 foran Roger Rowland i -9 og Tom Gillis på en 5. plads i -8.

Og det var så de fem der fik et kort til PGA Tour Champions. Der bliver nemlig kun spillet om fem kort på Tourskolen, så det er et lille nøglehul man skal kæmpe sig igennem. Top-30 får dog den fordel, at de er direkte kvalificeret til alle mandagskvalifikationer, så de er fri for at skulle spille evt. præ-kvalifikationer.

50-årige Rob Labritz er PGA klubtræner på GlenArbor GC i New York, men har dog erfaring fra store turneringer. Hele otte gange har han som klubtræner kvalificeret sig til major turneringen US PGA Championship, hvor han har klaret cuttet to gange. Begge gange var han den bedste klubpro’ med en 68. plads i 2010 og en 60. plads i 2019. Han missede cuttet i både 2020 og 2021.

52-årige Thongchai Jaidee blev også nr. 2 på Tourskolen i 2019 men formåede ikke at beholde sit kort, da han sluttede som nr. 64 på Charles Schwab Cup ranglisten. Han har vundet otte gange på Europa Touren og senest Open de France 2016 samt den ikke-tællende GolfSixes Cascais 2019. Han vandt 13 turneringer på Asian Tour i årene 2000 – 2010.

Ricardo Gonzalez blev delt nr. 6 i -7, Ken Tanigawa der vandt senior major turneringen KitchenAid Senior PGA Championship 2019 blev nr. 10 i -6, Esteban Toledo nr. 16 i -4, Thomas Levet nr. 19 i -2, Jean-Francois Remesy og Jarmo Sandelin nr. 21 i -1, Keith Horne nr. 27 i par og Peter Baker nr. 38 i +3.

Thomas Bjørn ønskede ikke at deltage

De største navne med flere PGA Tour sejre og mange år på PGA Tour kan springe Tourskolen over, men ellers er det svært at få et kort til PGA Tour Champions, der er for spillere over 50 år. På samme måde er det også svært for at få et kort til den europæiske Legends Tour.

En spiller som Thomas Bjørn skal som udgangspunkt kvalificere sig via Tourskolen, eller en sejr, men han har aldrig spillet en Tourskole i sin karriere, og har ingen planer om at spille PGA Tour Champions Tourskole.

PGA Tour Champions Qualifying, Final Stage resultat

Thongchai Jaidee efter sejren i 100th Open de France 2016

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk