Natacha Høst Husted fører Smørum Ladies Open by ECDRIVE foran Cecilie Leth-Nissen inden fredagens finalerunden. De to amatører er begge medlemmer af værtsklubben Smørum Golfklub.
Efter 10 års fravær er LET Access Series tilbage i Danmark, hvor hele 20 danske talenter er med i Smørum. Turneringen tæller til LET Access Series, der er niveauet lige under Ladies European Tour, og den nordiske Ahlsell Nordic Golf Tour med base i Sverige.
Blot tre spillere var under par i tredje runde, og alle gik -2 og udgør nu top-3, der skal spille i førerbold fredag med start kl. 9:20.
20-årige Natacha Høst Husted fører i -3 foran 19-årige Cecilie Leth-Nissen i -2 og Gemma Clews fra England i par.
Amatørerne Cecilie Finne-Ipsen og Amalie Leth-Nissen fra henholdsvis Hjortespring Golfklub og Smørum Golfklub deler 4. pladsen i +3 med svenske Isabell Ekstrom.
Cecililie og Amalie Leth-Nissen har haft deres golfmæssige opvækst i Hjortespring, men de skiftede til Smørum sidste år.
LET spilleren Linette Holmslykke er nr. 9 i +5, Sofie Kibsgaard NBielsen nr. 12 i +6, Eloise Healey nr. 22 i +8, Nicole Bonde Lørup og Puk Lyng Thomaen nr. 34 i +10, Olivia Grønborg nr. 40 i +11, Fie Olsen nr. 40 i +11 mens Viola Kruse, Christina Thouber, Louise Markvardsen og Rosa Barnak er nr. 55 i +13. Cecilie Nielsen er nr. 62 i +14, mens de øvrige danskere missede cuttet.
Årets næsthøjeste præmiesum
Der spilles om 50.000 £, hvilket af 18 turneringer på LET Access Series kun overgås af sæsonfinalen i Paris, hvor der spilles om 80.000 €.