PopulærtDP World TourKjeldsen er nr. 3 i The Open inden finalerunderne

Kjeldsen er nr. 3 i The Open inden finalerunderne

Ingen kunne hente Phil Mickelson, men med dagens bedste runde rykkede Henrik Stenson tæt på. Søren Kjeldsen er kun tre slag fra førstepladsen inden finalerunderne af The Open på Royal Troon.

Betingelserne var sværere fredag, end de var torsdag. Selvom Kjeldsen med en tidlig starttid afsluttede runden i regnvejr, så var det noget sværere og dårligere vejr for spillerne med en senere starttid. Cutgrænsen rykkede sig til +4, så nogle der troede de havde misset cuttet, kom alligevel med i weekenden. Heriblandt Colin Montgomerie.

Kjeldsen kæmpede, så han kom ind-og-i for par på de huller, hvor han var i problemer. Med tre birdies i en imponerende bogeyfri runde er han nr. 3 i -7 inden weekenden.

Desværre er hans eneste dansker i feltet. Thorbjørn Olesen gik en skuffende runde i +8, så han sluttede som nr. 122 i +9. Lasse Jensen var rundt i +4, så han blev nr. 138 i +11.

Mickelson fører med ét slag
I første runde var Phil Mickelson tæt på den laveste runde nogensinde i en major, og han førte med tre slag. Efter -2 i anden runde fører Mickelson nu i -10, hvilket er ét slag bedre end Henrik Stenson på andenpladsen i -9. Stenson gik dagens bedste runde i -6.

Kjeldsen deler 3. pladsen i -7 med Keegan Bradley, mens den forsvarende mester Zach Johnson er alene på 5. pladsen i -5.

Charl Schwartzel gik dagens næstbedste runde i -5, så han rykkede frem til en 6. plads i -4, som han deler med Tony Finau, Bill Haas, Andrew Johnston og Sergio Garcia.

Martin Kaymer er nr. 11 i -3, Dustin Johnson, Patrick Reed og Rory McIlroy er nr. 15 i -2, Rickie Fowler er nr. 22 i -1, Adam Scott er nr. 27 i par, Jason Day nr. 41 i +1, Lee Westwood og Branden Grace er nr. 50 i +2 og Justin Rose nr. 58 i +3.

Cuttet blev +4, så Jordan Spieth, Bubba Watson, Danny Willett og Colin Montgomerie klarede akkurat cuttet på en 67. plads. Hele 81 spillere klarede cuttet.

Vinderen fra 2004 missede cuttet
Derimod er Ernie Els i +5 og Todd Hamilton i +6 ikke med i weekenden. De to var i omspil, da Todd Hamilton vandt The Open 2004, da der senest blev spillet på Royal Troon.

De fleste store navne klarede cuttet, men Shane Lowry i +7, Hideki Matsuyama i +8, John Daly og Paul Casey i +9 samt Louis Oosthuizen i +12 er også ude.

Begge amatører i feltet missede også cuttet.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte lørdag fra kl. 11:00. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

The Open, leaderboard

Phil Mickelson
Phil Mickelson

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk