PopulærtDP World TourKjeldsen er bedste dansker på Valderrama

Kjeldsen er bedste dansker på Valderrama

Europa Touren er i Europa for første gang i sæsonen, hvor hele ni danskere var til start i Real Club Valderrama Open de España hosted by the Sergio Garcia Foundation.

Desværre er det kun Søren Kjeldsen, som er med fremme efter første runde på den svære men meget flotte bane. Kjeldsen gik første runde par, hvilket placerer ham på en 16. plads.

Thorbjørn Olesen er næstbedste dansker som nr. 52 i +3, Thomas Bjørn og Jeff Winther er nr. 85 i +5, Lasse Jensen er nr. 106 i +7, Morten Ørum Madsen nr. 120 i +8 og Lucas Bjerregaard nr. 129 i +10.

Søren Hansen er med på en turneringsinvitation, og spiller sin første turnering i år. Desværre gik det ikke for godt, da han er delt nr. 140 og næstsidst i +11.

Joachim B Hansen spillede kun banens for-ni, hvorefter han trak sig. Han var +13 efter de 9 huller.

Levy fører med ét slag
Alexander Levy fører i -5 foran Stuart Manley, Andrew Johnston, James Morrison og Alejandro Cañizares i -4. Pablo Larrazábal er alene på 6. pladsen i -3.

Martin Kaymer er på en delt 7. plads i-2, mens Andy Sullivan er nr. 16 i par.

Som nr. 16 på verdensranglisten er værten Sergio Garcia den højest rangerede i feltet. En runde i +3 placerer ham som nr. 52 sammen med bl.a. Rafa Cabrera Bello, der har gjort det godt i USA de seneste uger.

Kjeldsen har vundet på Valderrama
I sidste uge blev Kjeldsen som bekendt flot nr. 7 i Masters. Tilbage i 2008 vandt han Volvo Masters på Valderrama efter en andenplads i 2007. Han blev også nr. 2 i Andalucia Valderrama Masters 2010.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fra Valderrama. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv. Se starttider for anden runde.

RC Valderrama Open de España hosted by the Sergio Garcia Foundation, leaderboard

Alexander Levy
Alexander Levy

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den dybeste greenbunker på denne side af Mars

Greenbunkeren på 16. hul er 5 meter dyb på Pete Dye Stadium Course, som er vært for American Express. Det er meget svært at...

Sofie blev nr. 7, da Lucie Malchirand vandt Standard Bank Ladies Open

Lucie Malchirand  fra Frankrig vandt Standard Bank Ladies Open hosted by COCT på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Sofie Kibsgaard var med. 22-årige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk