PopulærtDP World TourKisner fører The Open. Thorbjørn i top-20 og Nicolai Højgaard i top-50

Kisner fører The Open. Thorbjørn i top-20 og Nicolai Højgaard i top-50

Kevin Kisner fører The Open efter første runde på Carnoustie, hvor de to danskere fik en fin start. Godt solskinsvejr uden megen vind gav gode betingelser for spillerne på en dag, hvor 31 spillere var under par.

Thorbjørn Olesen er nr. 18 efter sin første runde i -1, mens Nicolai Højgaard er nr. 50 efter han var rundt i +1. Top-70 og lige klarer cuttet efter fredagens anden runde. Se starttider for anden runde i denne artikel på 19hul.dk.

De fire førende havde en tidlig starttid

Kevin Kisner fører i -5 foran Erik van Rooyen, Tony Finau, Zander Lombard i -4. Alle fire havde en starttid i formiddags. Brandon Stone, Ryan Moore og Brendan Steele deler 5. pladsen i -3.

Rory McIlroy missede flere putts undervejs, men kom alligevel rundt i -2, hvilket giver ham en delt 8. plads  sammen med bl.a. Jon Rahm, Justin Thomas og Danny Willett.

Erik van Rooyen – Foto: golfsupport.nl

Rickie Fowler, Henrik Stenson, Alex Noren og Francesco Molinari deler 18. pladsen i -1 med bl.a. Thorbjørn Olesen, mens Tiger Woods, Jason Day og Adam Scott med Fanny Sunesson som caddie er nr. 32 i par.

Den forsvarende mester Jordan Spieth, Justin Rose, Tommy Fleetwood og Brooks Koepka deler 50. pladsen i +1 med bl.a. Nicolai Højgaard.

Et slag længere tilbage på en delt 72. plads i +2 finder man bl.a. Phil Mickelson, Paul Casey, Ian Poulter, Russell Knox, Tyrrell Hatton, Bernhard Langer, og Ernie Els. Rafa Cabrera Bello, Charl Schwartzel og Branden Grace er nr. 90 i +3.

Bernhard Langer slår fra en tør vandhazard under første runde af The Open 2018 – Foto: golfsupport.nl
Reed, Bubba, Garcia og Matsuyama er +4, mens DJ er i +5

Masters vinderen Patrick Reed har top-4 placeringer i de seneste tre majors, da han blev nr. 4 i US Open og nr. 2 i US PGA Championship, men han skal kæmpe for at klare cuttet, da han er nr. 110 i +4. Det samme er Bubba Watson, Sergio Garcia, Hideki Matsuyama.

Endnu sværere bliver det for verdensetteren Dustin Johnson og Padraig Harrington, da de er nr. 129 i +5. Harrington vandt i 2007 da The Open senest blev spillet på Carnoustie, mens 1999 vinderen Paul Lawrie ikke er med, da han er ude resten af året med en skade.

The Open 2011 vinderen Darren Clarke og Masanori Kobayashi er nr. 155 og sidst i +11. En 30. plads i The Open 2016 er Clarkes eneste resultat de seneste to år, som har givet ham point til verdensranglisten, hvor han er faldet helt tilbage som nr. 2017.

Højgaard og Locke er bedste amatører

Der er fire amatører i The Open, som spiller om Silver Medal, men det kræver at man klarer cuttet til finalerunderne.

Nicolai Højgaard og Sam Locke er nr. 50 i +1, mens Jovan Rebula er nr. 144 i +8 og Yuxin Lin nr. 149 i +9.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender hele 47 timers direkte golf fra The Open. Som altid kan ugens sendetider ses på www.19hul.dk/tv.

The Open, leaderboard

Det er tørt og brunt på Carnoustie under The Open 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 18. november 2024

For første gang nogensinde er Rasmus Højgaard i top-50 på verdensranglisten, da han med en 2. plads i sæsonfinalen rykkede frem som nr. 45....

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk