Kipp Popert vandt for tredje gang på årets G4D Tour for golfspillere med et handicap. G4D @ BMW PGA Championship blev spillet mandag og tirsdag på Wentworth Club, der fra torsdag til søndag er vært for BMW PGA Championship.
Med runder i par og -3 vandt Kipp Popert i -3 foran Brendan Lawlor i par og Mike Browne i +3, mens Johan Kammerstad blev nr. 4 i +6.
Årets femte G4D turnering
Det var årets femte G4D turnering, og Kipp Popert har vundet tre af de fem. Kipp Popert vandt den første turnering på The Belfry og derefter vandt han også G4D @ Porsche European Open, mens Mike Browne vandt G4D @ Horizon Irish Open og Tommaso Perrino vandt G4D @ ISPS Handa World Invitational Presented by AVIV Clinics inden Kipp Popert nu vandt G4D @ BMW PGA Championship.
Siden 2019 har DP World Tour arrangeret turneringer i samarbejde med EDGA, men fra i år er samarbejdet udvidet med G4D Tour navnet og mindst syv turneringer. Turneringerne spilles op til en DP World Tour turnering og på samme bane. Både amatører og professionelle kan være med, men det er elitegolf på et meget højt niveau. Deltagerne er kvalificeret via verdensranglisten for handicappede, WR4GD, og må maksimalt have WHS hcp. på 3,4.
Den næste G4D Tour turnering spilles den 10. – 11. oktober som optakt til G4D @ Estrella Damm N.A. Andalucía Masters på Valderrama. Derefter er der sæsonfinale under DP World Tour Championship, Dubai i november.