Kevin Velo vandt Korn Ferry Tour turneringen Astara Golf Championship presented by Mastercard i Colombia efter omspil.
Torsdag gik Cristobal Del Solar en 57’er i første runde og fredag gik Aldrich Potgieter en 59’er i anden runde på par-70 banen Country Club de Bogota-Pacos. Scores var ikke helt så lave i weekenden, hvor finalerunderne blev spillet på en anden bane, Bogota-Lagos (FC).
Inden finalerunden førte Thomas Walsh med tre slag i -20 foran bl.a. Kevin Velo og Brian Campbell, som begge gik -5 og sluttede på en delt førsteplads i -22. Velo efter en birdie-birdie afslutning, mens Campbell lavede dobbeltbogey på 17. hul inden Kevin Velo vandt med en birdie på første omspilshul.
Thomas Walsh afsluttede med en runde i par og delte 3. pladsen i -20 med Richy Werenski.
Cristobal Del Solar med 57’eren i første runde faldt tilbage til en 31. plads efter +4 i tredje runde, hvor han endda havde en birdie-eagle afslutning, men bl.a. også tre dobbeltbogeys på scorekortet. Han vil ærgre sig over den 75’er, da han fik revanche med i -8 i finalerunden, så han rykkede 26 pladser frem til en 5. plads i -19. Han var bedst i både første og sidste runde, på to forskellige baner.
Aldrich Potgieter blev nr. 20 i -14.
Første top-10 placering på Korn Ferry Tour var en sejr
Det var 26-årige Kevin Velos første Korn Ferry Tour sejr, og også hans første top-10 placering i 30 spillede turneringer.
Astara Golf Championship presented by Mastercard, resultat