Der er tæt i toppen efter første runde af CareerBuilder Challenge in partnership with the Clinton Foundation på PGA Tour.
Turneringen spilles på tre baner – PGA West TPC Stadium Course (SC), PGA West Tournament Course (TC) og La Quinta CC (LQ) – så scores kan ikke direkte sammenlignes. Der er cut efter lørdagens 3. runde, når alle har været igennem de tre baner.
Jerry Kelly (LQ) Jason Dufner (TC), Jeff Overton (TC) og Anirban Lahiri (LQ), fik den bedste start med runder i -8, hvilket var ét slag bedre end Colt Knost (TC) og Jamie Lovemark (LQ).
Bill Haas (LQ) er blandt spillerne på en delt 7. plads i -6. Haas er forsvarende mester, og kan vinde for tredje gang, da han også vandt i 2010.
Phil Mickelson (LQ) fik en udmærket start med en runde i -4, så han er nr. 32 efter bl.a. en eagle på 8. hul, som man kan se det i videoen ovenfor. Mickelson, der spiller sin første turnering siden Presidents Cup i oktober, var -6 efter 11 huller, men lavede to bogeys på vej ind.
C More Golf sender direkte fredag til søndag fra kl. 21 – 01.
CareerBuilder Challenge in partnership with the Clinton Foundation, leaderboard