Opdateret: Sidste frist for at registrere sig er torsdag den 28. september 2017. Læs mere i denne artikel.
–oOo —
Thomas Bjørn er kaptajn for Europa, når Ryder Cup 2018 spilles på Le Golf National i Paris fra den 28. – 30. september 2018.
Selve billetsalget begynder i oktober 2017, men allerede nu kan man registrere en konto, så man har mulighed for at købe billetter. Det er et krav, at man registrerer sig inden selve billetsalget åbner.
I første omgang skal man registrere sig ved at oprette en billet-konto på www.rydercup.com/tickets, hvorefter man modtager en mail med bekræftelse på, at man er oprettet.
Når man har oprettet en konto vil man op til billetsalget modtage en mail med adgangskode til selve billetsalget. Billetterne sælges efter først til mølle princippet, så man man skal sikkert være hurtigt ude, da der nok bliver rift om billetterne.
Man kan købe op til 4 billetter pr. dag og 8 billetter i alt. Hvis man vil købe til andre end sig selv, så skal man også skrive deres fulde navn, e-mailadresse, by, fødselsdato og nationalitet, så man skal være forberedt. Når man har købt billet kan man ikke ændre navnet på billetten.
Priser
Man skal også være forberedt på at det ikke ligefrem er billigt at komme til Ryder Cup. Selve Ryder Cup spilles fra fredag til søndag, men kan man også købe billet til træningsdagene og Junior Ryder Cup.
Program og priser kan ses på www.rydercup.com/week og nedenfor. Derudover kan der tilkøbes billet til tribune på turneringsdagene for 35 € pr. dag.
En billet til én af de tre turneringsdage koster mellem 150 – 175 €, mens en ugebillet koster 655 € svarende til ca. 4.900 kr. for voksne, mens det koster 515 € svarende til ca. 3.850 kr. for juniorer (6-16 år).
Voksne (17+) | Junior (6-16) | |
Tirsdag | € 45 | € 10 |
Onsdag | € 45 | € 10 |
Torsdag | € 80 | € 10 |
Fredag | € 150 | |
Lørdag | € 160 | |
Søndag | € 175 | |
Season (tirsdag til søndag) | € 655 | € 515 |
VIP og pakkerejser
Udover de almindelige billetter er der også mulighed for at købe Hospitality pakker (VIP) og pakkerejser, hvilket der også kan læses mere om på www.rydercup.com/tickets.