KlubnytJysk klub omlægger banen efter oversvømmelser i 2024

Jysk klub omlægger banen efter oversvømmelser i 2024

Med det milde vejr og lune solskinsdage har mange påbegyndt golfsæsonen uden megen tanke på de store vandmængder og oversvømmelser der ramte en del danske golfbaner i 2024.

Men i Norddjurs Golfklub glemmer man ikke, at man måtte holde golfbanen lukket i seks uger på grund af store oversvømmelser. I en periode hvor man ellers normalt har mange greenfee-gæster, da man spiller på sommergreens hele året.

Og nu har man fundet en løsning der skal fremtidssikre banen mod store regnmængder, da man omlægger par-4 hullerne 17. og 18., som var hårdest ramt sidste år, skriver dinavis.dk, Norddjurs.



Det gøres ved at 17. hul flyttes og laves til et par-3 hul, mens 18. hul bliver til et par-5 hul så par forbliver 72 slag. Vandet vil man så opsamle ved siden af de nye huller:

– Vi indretter det lavtliggende område til at opsamle regnvandet. Det bliver en slags naturlig sø, som forhåbentlig også kan bidrage med noget æstetik og måske tiltrække lidt dyreliv, siger klubbens bestyrelsesformand Wilma Thorup til dinavis.dk, Norddjurs og fortsætter:

– Klimaet ændrer sig, og vi må følge med. Når vi ikke kan vinde over vandet, så må vi i det mindste spille med det.

Norddjurs Kommune har godkendt projektet

Norddjurs Kommune har netop godkendt projektet, så man håber at kunne påbegyndte ændringerne til det nye hulforløb i år uden, at det vil påvirke golfspillet på de nuværende 17. og 18. hul.

Den kraftige regn var medvirkende til, at Norddjurs Golfklub for første gang nogensinde måtte indlevere et regnskab med underskud, da 2024 gav et minus 187.000 kr.

www.norddjursgolf.dk

Foto: Norddjurs Golfklub

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna var bedre end verdens bedste, og er nr. 3 i Ford Ch’ship

Nanna Koerstz Madsen er på en delt 3. plads inden finalerunden af Ford Championship presented by Wild Horse Pass, som føres af Lilia Vu....

Rasmus Højgaard og Scheffler faldt tilbage i Houton Open

Rasmus Højgaard er ude af topstriden i Texas Children’s Houston Open, hvor han var den eneste af fire danskere der klarede cuttet. Min Woo...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk