Søstrene Ariya & Moriya Jutanugarn fra Thailand vandt LPGA holdturneringen Dow Great Lakes Bay Invitational efter to 59’er i foursomes.
Der var to spillere på hvert hold, som i første og tredje runde spillede foursomes (skiftes til at slå), mens de i anden og fjerde runde spillede fourball (hver sin bold, og den bedste score talte).
Ariya og Moriya Jutanugarn begyndte finaledagen på en 4. plads efter en skuffende foursomes runde i +1 i tredje runde. Lørdagens finalerunde gik de i -11 (59 slag), hvilket også var deres scores i torsdagens fourball.
Med en samlet score i -24 vandt Jutanugarn søstrende foran Cydney Clanton & Jasmine Suwannapura, der vandt den hidtil eneste udgave af turneringen i 2019, i -21.
A Lim Kim & Yealimi Noh samt Pajaree Anannarukarn & Aditi Ashok delte 3. pladsen i -19 foran Minjee Lee & Yuka Saso på en 5. plads i -18.
Jessica og Nelly Korda blev nr. 17 i -13.
Der blev spiller om 2,3 mio. $, hvoraf Jutanugarn søstrene begge fik 276.538 $ svarende til 1,74 mio. danske kroner.
Tæller som en officiel sejr for begge
For begge vinderen tæller det som en officiel sejr på LPGA.
25-årige Ariya Jutanugarn er dermed oppe på 12 LPGA sejre. Hun havde fem sejre i 2016; Yokohama Tire LPGA Classic, Kingsmill Championship, LPGA Volvik Championship samt major turneringen Ricoh Women’s British Open og Canadian Pacific Women’s Open. I 2017 vandt hun Manulife LPGA Classic, hvilket i to uger gav hende førstepladsen på verdensranglisten inden hun også vandt sæsonfinalen CME Group Tour Championship.
I 2018 vandt Ariya Jutanugarn tre turneringer med sejre i Kingsmill Championship, U.S. Women’s Open og Ladies Scottish Open, men derefter gik der næsten tre år inden hun vandt Honda LPGA Thailand 2021 i maj.
For 26-årige Moriya Jutanugarn var det den anden LPGA sejr, da HUGEL-JTBC LA Open 2018 var hendes hidtil eneste sejr.