Justin Thomas vandt BMW Championship, så han fører FedExCup ranglisten inden denne uges sæsonfinale, hvor kun de 30 bedste er med. Se højdepunkter ovenfor.
Justin Thomas begyndte finaledagen med et forspring på seks slag, men efter 10. hul var han kun to slag foran Patrick Cantlay. Med fire birdies på de sidste 8 huller for en runde i -4 vandt Justin Thomas i -26 foran Patrick Cantlay i -22.
Hideki Matsuyama blev nr. 3 i -18 foran Tony Finau i -18, mens Jon Rahm og Brandt Snedeker delte 5. pladsen i -16.
Tommy Fleetwood og Rickie Fowler delte 11. pladsen i -13, Rory McIlroy blev nr. 19 i -11, Brooks Koepka nr. 24 i -10, Tiger Woods og Jordan Spieth nr. 37 i -7, Phil Mickelson nr. 48 i -5, Justin Rose nr. 52 i -4 og Dustin Johnson nr. 57 i -3.
Top-30 kommer med i Tour Championship
BMW Championship var den næstsidste turnering i PGA Tour sæsonen, som afsluttes Tour Championship fra på torsdag.
Det er kun top-30 på FedExCup ranglisten, som har kvalificeret sig til Tour Championship, som således bliver uden den forsvarende mester Tiger Woods, da han slutter som nr. 42 på FedExCup ranglisten.
Mere om Tour Championship følger de kommende dage.
Justin Thomas’ 10. sejr på PGA Tour
Det var 26-årige Justin Thomas’ 10. sejr på PGA Tour, og den første siden han vandt WGC-Bridgestone Invitational 2018. Han vandt tre sejre sidste sæson, da han også vandt CJ Cup og The Honda Classic.
Justin Thomas vandt fem sejre i PGA Tourens 2016-17 sæson heriblandt US PGA Championship. Han vandt også FedExCup’en med en bonus på 10 mio. $ og PGA Tour pengelisten.
Han har været skadesplaget i år, og måtte bl.a. trække sig fra US PGA Championship i maj. En turnering han vandt