Justin Suh vandt 118 Visa Argentina Open presented by Macro på Korn Ferry Tour, hvor vinderen kvalificerer sig til The Open.
Runder i -3 og par var desværre ikke nok for Sebastian Capelen til at klare cuttet, som blev -4.
Efter en 60’er (-10) i 3. runde og -5 i finalerunden vandt Justin Suh i -23 foran Ian Holt, Cole Sherwood og S.H. Kim i -18, mens Ryan Blaum blev nr. 5 i -17.
Det var 27-årige Justin Suhs anden Korn Ferry Tour sejr, da han vandt Korn Ferry Tour Championship 2022 og også ranglisten. Som rookie blev han nr. 72 på FedExCup ranglisten i 2023, men som nr. 165 i 2024 mistede han kortet. Han var nr. 1 på amatørernes verdensrangliste i sammenlagt 26 uger i 2018 – 19.
Kvalificeret til The Open
Der var The Open Qualifying Series turneringer i New Zealand og Sydafrika i den forgangne uge. Justin Suh har også kvalificeret sig til The Open, da vinderen af Argentina Open får en plads. Ikke som led i Qualifying Series, da turneringen har sin helt egen kvalifikations-kategori.