Sydafrikanske Justin Harding vandt Commercial Bank Qatar Masters, hvor Jeff Winther blev bedste dansker på en 14. plads. Hele ni spillere delte 2. pladsen, hvilket er ny rekord på Europa Touren. Se højdepunkter fra Hardings finalerunde ovenfor.
Inden finalerunden på Doha GC, var Jeff Winther nr. 32 i -4, mens Thomas Bjørn, der vand turneringen i 2011, var på en 58. plads i -1. Med en finalerunde i -5 blev Jeff Winther nr. 14 i -9, mens Thomas Bjørn blev nr. 42 i -3 efter en runde i -2.
Joachim B Hansen, Søren Kjeldsen og amatøren Mikkel Mathiesen missede cuttet. Mikkel Mathiesen var med, da han vandt Qatar Open Amateur Championship i februar.
Justin Harding vandt foran ni spillere på 2. pladsen
Oliver Wilson førte i -10 foran Nick Cullen, Nacho Elvira, Erik Van Rooyen og Mike Lorenzo-Vera i -9 inden finalerunden.
Justin Harding var på en delt 10. plads i -7, men med tre birdies på de sidste 4 huller for en runde i -6, vandt den 33-årige sydafrikaner sin første Europa Tour sejr i -13.
Hele ni spillere delte 2. pladsen i -11; Jinho Choi, George Coetzee, Jorge Campillo, Christiaan Bezuidenhout, Anton Karlsson, Mike Lorenzo-Vera, Erik Van Rooyen, Oliver Wilson og Naco Elvira.
Hardings første sejr på Europa Touren
33-årige Justin Harding havde ikke en fuld kategori på Europa Touren, men et kategori 18 medlemskab, da han blev nr. 3 på Asian Tour sidste år.
Sejren var hans femte de seneste 9 måneder efter to sejre i træk på den sydadfrikanske Sunshine Tour i maj 2018 og to sejre i træk på Asian Tour i juli 2018. Han har vundet syv gange på Sunshine Tour, og inden sejren var han nr. 74 på verdensranglisten.
Spiller på Karan Blixens farm i næste uge
Nu går turen videre til Kenya, hvor Magical Kenya Open presented by Absa spilles på Karen CC fra på torsdag. En stor del af banen er anlagt på den tidligere kaffeplantage, som Karen Blixen ejede og drev.
Thomas Bjørn, Jeff Winther, Lasse Jensen og Martin Simonsen står på deltagerlisten sammen med bl.a, Hosung Choi med det meget anderledes sving.