Den bæredygtige julekalender er i år et genoptryk af Rejseoplevelser fra De Franske Antiller i 2019.
— oOo —
Helt ærligt, hvem gider at ligge hele dagen på en strand i 27 graders varme, også selv om lagunens klare vand har samme temperatur som luften? Nej, vel?
Efter morgenbadet er det oplagt at spille volleyball på stranden, kitesurfe eller tage en tur med vandflyver og se øerne fra himlen.
Efter frokosten kan man passende spille en runde golf for sidst på eftermiddagen at vende tilbage til stranden og svømme en tur i lagunen, evt. i selskab af tropefisk og havskildpadder.
Velkommen til Guadeloupe, et fransk oversøisk departement i Caribien!
Fra Canella Beach i le Gosier kan man se over til Basse Terre, den venstre vinge på l’Île Papillon, Sommerfugleøen, som Guadeloupe kaldes.
Basse Terre er meget forskellig fra den højre vinge på sommerfuglen, Grande Terre, som er en forholdsvis flad ø med hovedbyen Pointe-à-Pitre og badebyerne på sydkysten.
Basse Terre er meget grønnere og mere bjergrig, og som ULM-piloten Raúl siger, ”Når man flyver over Basse Terre, kan man høre englene synge meget højt og tydeligt.”
Det er mandag morgen. GPS Gerda siger det blot tager 24 minutter at køre fra le Gosier til Petit-Bourg på Basse Terre, hvor servasværten Thérèse bor. Det lyder som en dårlig vittighed, når man ved at turen går gennem Pointe-à-Pitre hovedbyen, hvor der stort set altid er trafikalt kaos.
Men myldretiden er ovre, der er kun moderat trafik, og Gerda får ret. 9.30 parkerer jeg den lille lyseblå folkevogn på Thérèses store skrånende græsplæne.
Thérèse serverer friskpresset juice af passionsfrugt på verandaen.
”Man kan ikke hike til vulkanen for tiden,” forklarer Thérèse. ”Der har været udslip af svovlholdige gasser i længere tid. Men bare rolig, vi har ikke haft et udbrud siden 1976. Og det var ikke så slemt, selv om vi fik 10 cm aske her i Petit-Bourg.”
Thérèse har boet på Basse Terre hele sit liv, bortset fra nogle år i Senegal, hvor hun arbejdede i en hjælpeorganisation. Nu er hun pensioneret og laver forskelligt frivilligt arbejde, bl.a. for Friendship Force International.
Thérèse foreslår vi tager en tur øen rundt.
”Vi tager min bil. Så kan du bedre se Basse Terre, mens vi kører. Som chauffør er der ikke megen mulighed for at nyde udsigten.”
Marie-Hélène, Thérèses veninde fra Aquitaine i Sydvestfrankrig, sætter sig ind på bagsædet, og så går det nordpå mod Sainte-Rose.
Første stop er Habitation la Ramée. Villaen fra slutningen af 1800-tallet er i den karakteristiske caribiske stil med valmet tag og veranda huset rundt. Kommunen har renoveret den og låner den nu ud til skiftende billedkunstnere.
Sukkerplantagen er her stadig, men det er vanskeligt at forestille sig livet her, da herremanden med loven i hånden – Ludvig den fjortendes sorte lovsamling, le Code Noir – kunne straffe slaver der forsøgte at flygte fra plantagen fx ved at skære deres ører af.
”Vores fortid gemmes væk,” siger Thérèse og kigger ud over sukkerplantagen.
Hun er skuffet over den version af slavernes historie, som man præsenteres for på MACTe, museet i Pointe-à-Pitre, der blev indviet i 2015 af François Hollande, Frankrigs daværende præsident.
”Her får man det billede, som det officielle Frankrig ønsker verden skal se. I hver eneste by og hver eneste flække på Guadeloupe er der et monument for Victor Schœlcher, den hvide mand fra Paris, som får æren for at vi blev frie i 1848. Den fortælling gentages på MACTe.”
Thérèse fastholder mit blik.
”I virkeligheden var det les marrons, de bortrømte slaver, som skjulte sig i årevis i den utilgængelige urskov her på Basse Terre, som gjorde udslaget og som burde æres. Det var dem der gjorde oprør i 1847. Dem der gjorde forskellen. Men den historie fortælles ikke på det fine nye museum.”
Vi kører videre gennem Sainte-Rose og gør stop længere op ad kysten på Plage de Cluny, en lang sandstrand med kæmpemæssige, skyggefulde kapoktræer og med udsigt til den lille ø Kahouan.
Mens vi spiser frokost på en lille kreolsk restaurant, steak og fritter med salat, fortæller Thérèse, at de hvide efterkommere på Guadeloupe, les blancs Créoles, fortsat sidder på magten.
”De udgør en meget lille del af befolkningen, men styrer suverænt forretningslivet.”
Jeg spørger til udbredelsen af det kreolske sprog, og Thérèse svarer beredvilligt, mens Marie-Hélène skubber salaten til hjørne.
”Det afhænger af stemningen i forsamlingen, hvornår der tales kreolsk. I familien og med vennerne er det kreolsk.”
Marie-Hélène indskyder at hun ikke fatter ret meget af det kreolske.
”I min barndom var kreolsk langt mere udbredt, i dag taler de unge mest fransk,” siger Thérèse og tilføjer, at ”tiderne skifter”, uden at uddybe det nærmere.
Desserten er bananer flamberet i den lokale rom. Marie-Hélène skal have vaniljeis til sine bananer.
Vi kører videre gennem Deshaies, en malerisk, lille by med kreolsk kirke og slidte butikker, og standser lidt syd for byen i Le jardin botanique, en paradisisk have med over tusind forskellige tropiske blomster og planter, og træer som kapok og baobab.
Man finder også et mindre vandfald og nogle volierer med eksotiske tropiske fugle, bl.a. lyserøde flamingoer og australske dværgpapegøjer.
Vi standser op ved at smukt kreolsk hus i udkanten af parken, som tidligere tilhørte Coluche, den franske komiker der skabte les restos de cœur, folkekøkkener der bespiser ubemidlede i Frankrig.
Huset kan lejes, og Marie-Hélène undrer sig over, at der ikke reklameres for at Coluche har boet her. En af hans venner, landskabsmaleren Michel Gaillard overtog hus og have i 2001, og det er hans fortjeneste at den botaniske have er blevet så stor en succes.
Det er hen på eftermiddagen og vi fortsætter til Bouillante, hvor Thérèse skal have reserveret en snorkeltur for en Friendship Force gruppe, der kommer senere på året.
Bouillante er det ultimative sted at dykke og snorkle. Selv om korallerne ikke er hvad de har været, er det fortsat et meget populært sted. Man lejer snorkel og svømmefødder og lader sig sejle ud til et par små øer i bugten, hvor man får de bedste dyk.
Vi tager vejen tværs over Basse Terre, der går gennem nationalparken. Vejret har været sol, blå himmel med lette hvide skyer. Nu ruller tågedisen ind, mens vi kører op ad den snoede vej, der har en mur af frodigt grønt på begge sider.
Marie-Hélène spørger om der er farlige edderkopper på Basse Terre, og Thérèse fortæller, at Guadeloupe er den eneste ø i Antillerne, der ikke har farligt kryb af nogen art.
”Hvad med myg?” spørger Marie-Hélène.
”Ja, de kan være bærere af dengue virus,” svarer Thérèse, ”men det er heldigvis sjældent, og myg kan ikke lide myggespray og klimaanlæg, så du har ikke store chancer for at komme galt afsted.”
Marie-Hélène ser lettet ud.
”Men man skal ikke gå i stå her midt i nationalparken. Her er ingen mobildækning. Ingen vejhjælp. Ingen beboelse overhovedet. Hvis det sker, Marie-Hélène, kan du overnatte i bilen med dine edderkopper,” griner Thérèse.
Det mørkner da vi kommer til Petit-Bourg. Reporteren skal hjem til le Gosier. Og i morgen videre til Martinique.
Thérèse siger jeg skal sørge for at have bedre tid på Basse Terre, næste gang jeg kommer til Guadeloupe.
”Så kan vi tage til Les Saintes, de små øer lige syd for Basse Terre, og se Napoleons fort. Eller måske foretrækker du canyoning? Der er flere fremragende ture på Basse Terre!”
Canyoning. Min ven Jesper, vovehalsen fra Kongens Lyngby, prøvede det i sin tid netop her på Guadeloupe. Det var noget med at sejle ned ad floder og springe ud fra vandfald. Det er vist for de unge. Så hellere Les Saintes. Det er vist for de gamle.
Men tilbage til Basse Terre, det er helt sikkert. Raúl, ULM-piloten, har jo en Airbnb i Sainte-Rose.
Ikke underligt Guadeloupe tiltrækker alle slags turister. Det er næppe pga. edderkopperne. Måske er det sommerfugleeffekten.
Femte del kan læses her, mens den første del i serien kan læses her.
Tekst og foto: Kim Boje
Atout France (Det franske turistråd) Det skal du se og opleve på Guadeloupe, www.sca.france.fr/da/guadeloupe-oerne/liste/guadeloupe-ogruppe-det-skal-du-se-og-opleve
Habitation La Ramée, www.fr.guadeloupe-tourisme.com/401/habitation-la-ramee-sainterose/
Jardin botanique i Deshaies, www.jardin-botanique.com/en/home
Coluches villa i Jardin botanique, www.villa.jardin-botanique.com/en/the-villa
Raúls Airbnb i Sainte-Rose, www.caseborddemer.blogspot.fr
Se øerne fra himlen i en ULM, jf. www.ulm-guadeloupe.com.
