Den bæredygtige julekalender er i år et genoptryk af Rejseoplevelser fra De Franske Antiller i 2019.
— oOo —
Helt ærligt, hvem gider at ligge hele dagen på en strand i 27 graders varme, også selv om lagunens klare vand har samme temperatur som luften? Nej, vel?
Efter morgenbadet er det oplagt at spille volleyball på stranden, kitesurfe eller tage en tur med vandflyver og se øerne fra himlen.
Efter frokosten kan man passende spille en runde golf for sidst på eftermiddagen at vende tilbage til stranden og svømme en tur i lagunen, evt. i selskab af tropefisk og havskildpadder.
Velkommen til Guadeloupe, et fransk oversøisk departement i Caribien!
Tidlig søndag morgen. God stærk kaffe på terrassen hos La Verdure henne på hjørnet, hvor der både er café, restaurant, købmand og vaskeri under samme tag.
Et par tunge dråber falder fra en gråsort sky. Nu gælder det om hurtigt at søge ly indenfor, inden troperegnen vælter ned.
”Beklager,” lyder det fra servitricen, da hun kommer med regningen og regnen hamrer løs på bliktaget. ”Vejret er ikke hvad det har været. Den tørre årstid er ikke tør ret længe ad gangen. Beklager.”
Regnen holder hurtigt op. Vejen er våd, men solen er fremme. Der er ikke megen trafik, så der burde være god tid til at slå nogle bolde inden teetime klokken 9.
Golf International de Saint-François ligger midt i badebyen Saint François, kun et godt drive fra stranden.
Den smukke sekretær i det smukke nye klubhus, der mimer kolonistilen, fortæller at der er en turnering programsat til kl. 9.00, og at min teetid er ændret fra kl. 9.00 til kl. 8.30. Det er om et kvarter!
Jeg haster ud af huset, hvor en rar mørk fyr i gul polo kører en bil frem til mig inkl. køller, og siger at jeg skal slå ud fra 10. tee.
Der står en firebold på 10. teeboks der har tid 8.40. Jeg smiler og beklager og forklarer situationen, og d’herrer griner og siger, at der er god tid.
Jeg beklager igen og tager lige et billede af de rare golfere, inden jeg slår ud og kører derudad på en dyngvåd fairway.
Et kort par-4 med en sø højre om greenen. Jeg undgår heldigvis de to greensidebunkers, som er fulde af vand. Sandet ligner mere ler end sand. Ikke underligt vandet ikke forsvinder.
En sikker par. God start.
Heldet fortsætter på 11., et par-3 på bare 130 meter. Et 9-jern på pladen og to putts. Sådan! Opvarmning er stærkt overvurderet!
12. Der står fire kreolere klar til at slå ud, men én af dem råber, at jeg bare kan køre igennem. En fyr med rød vest griner og siger, at de røde veste ikke skaber problemer i trafikken.
Jeg siger, ”Merci!” Godt de gule veste ikke har fundet vej til golfbanerne. Endnu.
Der er 433 meter fra gul herretee lige ind i vinden.
Tre solide slag, men så slipper heldet op i greensidebunkeren. Sandet er så leret, at der hænger en ordentlig klump fast i sandjernet, da jeg har slået ud af bunkeren – og over green.
Et chip, et tre-putt og en otter, en såkaldt ”snemand”.
Og problemerne fortsætter. Bilen laver hjulspin i det våde græs, og jeg bliver nødt til at bakke for at komme ud af hjulsporet.
På 13., endnu et kort par-4, dukker der med mellemrum nogle små røde fly op i horisonten. Og på 14. bliver jeg klar over, at der langs med fairway løber en landingsbane for mindre flyvemaskiner. Og at der er en meget livlig trafik. Man skal lige kigge op en ekstra gang, inden man slår ud. Og så skal man absolut ikke slå en stor slice! Der kunne meget let komme en lille rød flyver i vejen.
De små fly lander, dvs., det gør de ikke hver gang. De sætter lige hjulene på banen, letter så igen, oftest med en meget brat opstigen, og det går pludseligt op for mig, at det her er ULM’er, ultralette fly, nu med hjul i stedet for pontoner.
Det går slag i slag, fly efter fly, med flere ULM varianter, bl.a. helikopterudgaven.
Hvis det ikke var for de sjove flyvende indslag, ville jeg kalde det en lidt kedelig golfbane.
Golf International de Saint-François er ikke nogen vanskelig bane. Langtfra. Det er en smuk bane skabt af legendariske Robert Trent Jones Senior uden alt for svære forhindringer. Gode greens uden udfordrende konturer. Ingen egentlig rough. De flotte fairwaybunkers i flotte formationer er dog noget af en udfordring. Golf International er, hvad de professionelle nok ville kalde en feriebane for turister.
Men så kommer 18. Et kort par-4 med smukke stjerneformede fairwaybunkers til at fange teeslaget.
Når man har forceret den smukke hazard, efter at have sat et slag til i den lerede bunker, venter et ualmindeligt smukt syn. Det elegante kreolske klubhus, høje palmer og sø – og flere bunkers.
Et besøg i en bunker er svært at undgå på 18., så det er på green i tre og… ja, rigtig gættet, et tre-putt og en samlet dobbeltbogey.
Turneringsspillerne er først færdige med de første ni huller om en times tid, så der god tid til frokost i restauranten Le Birdy, hvor personalet langer sandwich og drinks over disken med et stort smil.
Golf i Saint-François og andre rejseoplevelser fra Guadeloupe fortsætter i næste artikel.
Tredje del kan læses her, mens den første del i serien kan læses her.
Tekst og fotos: Kim Boje
Atout France (Det franske turistråd) Det skal du se og opleve på Guadeloupe, www.sca.france.fr/da/guadeloupe-oerne/liste/guadeloupe-ogruppe-det-skal-du-se-og-opleve
Golf International de Saint-François, Avenue de l’Europe, 97118 Saint-François, www.golf-saintfrancois.com.
En glimrende restaurant: Chez Margaux, 74 Impasse du Fort, tlf.: 06 90 14 14 14, www.chez-margaux.business.site
Servas. En international organisation, der er uafhængig af økonomiske og politiske interesser, hvor man kvit og frit kan besøge ca. 15.000 værter i 135 lande. Gennem Servas får man en enestående mulighed for at lære de lokale og deres land at kende indefra. Nogle af Servas-værterne på listen har noteret et HE – home exchange – da de er interesserede i husbytte. Læs mere på: www.servas.dk.
Se øerne fra himlen i en ULM, jf. www.ulm-guadeloupe.com.
