HotelPlanner TourJosé-Filipe Lima vandt Vierumäki Finnish Challenge

José-Filipe Lima vandt Vierumäki Finnish Challenge

José-Filipe Lima vandt Vierumäki Finnish Challenge, hvor Rasmus Højgaard blev bedste dansker på en 25. plads.

Rasmus Højgaard begyndte finaledagen lige udenfor top-10, men efter en runde i +1 faldt han tilbage til en 25. plads i -7. Nicolai Tinning var ligeledes rundt i +1, og blev nr. 41 i -3.

Mark Flindt Haastrup lavede hole-in-one og vandt en trehjulet motorcykel i første runde. Han var på en delt andenplads i -8 efter anden runde, men efter +5 i tredje runde var han nr. 46 i -3 inden finalerunden. Den gik han i +1, så han sluttede som nr. 47 i -2.

Martin Simonsen blev nr. 53 i -1, hvilket også hans score i finalerunden, mens Lasse Jensen blev nr. 60 i +1 efter en runde i +5.

Christian Gloët, Jeppe Pape Huldahl, Peter Launer Bæk, Benjamin Poke og Oliver Hundebøll Jørgensen missede cuttet.

José-Filipe Lima vandt efter dagens bedste runde

Inden finalerunden førte Rikard Karlberg i -13 foran Bryce Easton i -12, mens Mark Young og Rooke Kakko delte 3. pladsen i -11.

Med én af dagens bedste runder i -6 var det dog José-Filipe Lima, som vandt i -14 foran Bryce Easton i -13. Joël Stalter, Calum Hill og Roope Kakko delte 3. pladsen i -12.

Rikard Karlberg gik finalerunden i +2, og blev delt nr. 6 i -11 sammen med Cormac Sharvin, Clément Berado, Matthew Baldwin og Christian Braeunig.

Rikard Karlberg, der vandt Open d’Italia på Europa Touren i 2015, har måtte holde halvandet års pause fra efteråret 2017, da han blev ramt af en alvorlig infektion. Han spillede slet ingen turneringer i 2018, og har haft det svært i de blot syv turneringer han hidtil havde spillet i 2019, men han blev nr. 4 da Calum Hill vandt Euram Bank Open for et par uger siden.

Limas femte sejr på Challenge Touren

Det var 37-årige José-Filipe Limas femte sejr på Challenge Touren, og den første siden han vandt Najeti Open 2016. Samme turnering Lima også vandt i 2004, da den hed Aa St Omer Open og også var tællende til Europa Touren.

Blandt José-Filipe Limas Challenge Tour sejre er også ECCO Tour Championship 2009, som blev spillet i Holstebro Golfklub.

Vierumäki Finnish Challenge, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Billedgalleri: Dansk Golfshow 2025

Ferie for Alle og Dansk Golfshow 2025 afholdes i MCH Messecenter Herning fra den 21. – 23. februar. Se vores billedgalleri fra Dansk Golfshow...

Billedgalleri: Ferie for Alle 2025

Ferie for Alle og Dansk Golfshow 2025 afholdes i MCH Messecenter Herning fra den 21. – 23. februar. Se vores billedgalleri fra Ferie for...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk