John Catlin vandt Saudi Open presented by PIF på Asian Tour. Der blev spillet om 1 mio. $ på Riyadh Golf Club, og turneringen skal ikke forveksles med 5 mio. $ turneringen PIF Saudi International. Han vandt også den seneste Asian Tour turnering, så det var to i træk.
Inden finalerunden førte den tredobbelte DP World Tour vinder John Catlin i -19 foran Kiradech Aphibarnrat i -11, så meget skulle gå galt hvis Catlin ikke skulle vinde sin sjette Asian Tour turnering.
John Catlin gik en 62’er i tredje runde, som er ny banerekord, og med en finalerunde i -5 vandt han i -24 foran Wade Ormsby i -17. Peter Uihlein og Kiradech Aphibarnrat delte 3. pladsen i -15. David Puig blev nr. 5 i -14.
Flere LIV Golf spilere var med og udover b.a. Peter Uihlein og David Puig i top-5 blev Andy Ogletree nr. 17 i -7 mens Henrik Stenson og Eugenio Chacarra delte 43. pladsen i -2.
Tæt på 75 huller uden bogeys
Da John Catlin i marts vandt International Series Macau presented by Wynn var han den første nogensinde son gik en 59’er på Asian Tour.
Han var meget tæt på endnu en rekord i denne uge, for han havde kurs mod at blive den første nogensinde med 72 huller i samme turnering uden bogeys. Men John Catlin missede sit par-putt fra godt 2 meter på 14. hul, så lavede én bogey i ugens turnering.
Dank-amerikanske Trevor Simsby blev nr. 40 i -3. Han er søn af danske Kim Simsby og en amerikansk mor. Han er født og opvokset i Californien.
Tre sejre på DP World Tour og seks på Asian Tour
33-årige John Catlin har som nævnt vundet tre gange på DP World Tour og senest Austrian Golf Open 2021. Det var hans sjette sejr på Asian Tour og den anden i år, da han vandt International Series Macau presented by Wynn i marts.