ECCO TourJohn Axelsen vinder Destination Fyn Pro-Am Finale på Great Northern

John Axelsen vinder Destination Fyn Pro-Am Finale på Great Northern

Årets ECCO Tour Pro-Am finale “Destination Fyn @ Great Northern” blev torsdag vundet af John Axelsen. Med en imponerende runde i 67 slag, fem under par, henviste han Victor Østerby til andenpladsen og sikrede sig sin første sejr som professionel.

– Jeg er rigtigt glad. Det er en stor forløsning, og selvom det “kun” var en 18 hullers Pro-Am, så er en sejr stadig en sejr, så jeg er super glad, siger John Axelsen efter runden.

John Axelsen spiller sin første sæson som professionel og en kaotisk sæson har ikke været den perfekte opstart for den tidligere hold-verdensmester.

– Jeg har kæmpet rigtigt meget med spillet, lige siden jeg kom hjem fra USA. Jeg har i de fleste runder fået den rundt, og scores har tit set bedre ud, end spillet har været, for det har virkelig været skidt undervejs, fortæller Axelsen og fortsætter;

– Pausen (pga. Corona, red) i USA inden jeg tog hjem og de første uger herhjemme fik jeg slet ikke trænet, og da jeg så samlede køllerne op igen, kunne jeg slet ikke ramme den. Det var en forfærdlige følelse at gå fra at spille mit livs bedste golf, blive professionel og så overhovedet ikke kunne ramme bolden, uddyber dagens vinder, inden der uddeles ros til Great Northerns pragtfulde anlæg.

– Jeg synes, det er en klassebane. Hvis vi spillede den fra bagerste tee hele vejen rundt, så ville den godt nok være svær. Der er nogle helt fantastiske huller, og så kan jeg godt lide green-områderne. Jeg har virkelig nydt at spille her, fortæller Axelsen, der nu håber, at han er tilbage på sporet.

Bruger Højgaard som motivation

Mens John Axelsen har kæmpet for at finde fodfæste som professionel i en turbulent golfsæson, så har han på TV set sin holdkammerat fra VM triumfen i 2018, Rasmus Højgaard storme frem på den internationale scene.

– Det motiverer mig meget at se Rasmus gøre det så godt. Jeg bruger ikke så meget energi på at tænke på, at han lige nu spiller på den store scene, og jeg “kun” spiller her. I stedet bruger jeg hans succes som motivation. Jeg tror på, at så længe jeg holder snuden i sporet og arbejder hårdt, så skal jeg nok nå derhen, hvor jeg skal være. Også selvom 2020 på flere måder har betydet, at mine planer de kommende år har ændret sig en del, slutter en glad John Axelsen efter dagens triumf.

Sejr til Royal Unibrew i Pro-Am

I pro-am rækken var det Royal Unibrew der vandt. Holdet bestod af Thomas Sickmann Larsen, Jess Magnussen og Jakob Buchbjerg. Deres professionelle holdkaptajn i dag var Oliver Snedker Jespersen, der selv sluttede som nummer otte i de professionelles turnering.

John Axelsens sejr tæller ikke til Nordic Golf League ranglisten, GolfBox Road to Europe, men den tæller til gengæld til Race to Himmerland. På den måde kom Axelsen et lille skridt nærmere Made in Denmark 2021.

Se resultatet af Destination Fyn Pro-Am Finale @ Great Northern her. 

Se stillingen på Race to Himmerland her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk