Det har været en blæsende dag på Rømø, hvor to spillere er løbet fra feltet. Det drejer sig om John Axelsen og norske Sebastian Eidsæther Syr, som står bag dagens laveste runde i 64 slag (-8). Derved har nordmanden lagt sig i front af Made in HimmerLand Qualifier by Enjoy Resorts.
Kun et enkelt slag efter er danske John Axelsen, der sluttede stærkt af med tre birdies i streg. Til Made in HimmerLand Qualifier by Enjoy Resorts er der to invitationer til Made in HimmerLand på spil.
På tredjepladsen i tre under par er to amatører, nemlig Jonas Lykke Sørensen fra Esbjerg og August Thor Høst fra Odense. Den placering deler de med Jonathan Gøth-Rasmussen. Du kan se hele leaderboardet her.
I morgen byttes der rundt på starttiderne, hvilket betyder at de spillere der har haft en tidlig start i dag, starter sent i morgen. Det er af stor betydning, hvornår på dagen man starter, især på en bane som Rømø hvor der er meget vind. De bedste scores i dag er scoret af spillere der er startet tidligt. I morgen kan der derfor ske meget på leaderboardet og intet er sikkert endnu. Se startlisten til torsdag her.