Joaquin Niemann vandt sin tredje LIV Golf sejr i år ved LIV Golf Mexico City, hvor Jon Rahms Legion XIII vandt holdturneringen.
Frederik Kjettrup opnåede sit hidtil bedste resultat på LIV, da han blev delt nr. 30 i +1 efter runder i -1, +2 og par.
Med en finalerunde i -6 vandt Joaquin Niemann i -16 foran Lucas Herbert og Bryson DeChambeau i -13, da sidstnævnte skuffede med en finalerunde i par på Club de Golf Chapultepec.
Jon Rahm blev nr. 4 i -12 foran Tyrrell Hatton og Cameron Smith i -11.
Bubba Watson og Dustin Johnson var også med fremme, da dv var blandt spillerne på en delt 7. plads i -9.
Niemann har kvalificeret sig til US Open
Med sejren har 26-årige Joaquin Niemann kvalificeret sig til US Open, da han med én turnering tilbage er sikker på at være højest på LIV Golf ranglisten. Den bedste LIV Golf spiller i top-3, som ikke i forvejen er kvalificeret, kommer med i US Open.
Det var Niemanns femte LIV Golf sejr, og sammen med Brooks Koepka deler han nu rekorden for flest individuelle LIV Golf sejre.
Legion XIII vandt holdturneringen
Legion XIII med Jon Rahm, Tom McKibbin, Tyrrell Hatton og Caleb Surratt vandt holdturneringen i -28 foran Ripper GC i -26 og Torque GC i -21.
Frederik Kjettrup og Cleeks GC blev nr. 11 i +14. Kjettrup var i denne uge næstbedst på holdet, da Richard Bland blev nr. 11 i -7, Frederik Kjettrup nr. 30 i +1, Martin Kaymer nr. 47 i +7 og Adrian Meronk nr. 52 i +13.

Legion XIII har nu vundet seks holdturneringer siden de sidste år kom med som et ekstra 13. hold i LIV Golf.
LIV Golf Mexico City, resultat
