ECCO TourJoakim Wikström vandt Samsø Pro-Am Classic by Samsø Festival

Joakim Wikström vandt Samsø Pro-Am Classic by Samsø Festival

Finaledagen på Samsø blev en spændende en af slagsen, men svenske Joakim Wikström endte med at løbe med titlen som vinder af Samsø Pro-Am Classic by Samsø Festival.

Dagen startede klokken 07:00, hvor de første flights slog ud. Førerbolden der slog ud klokken 07:50, bestod af Sebastian Wiis, Joakim Wikström og Adam Eineving. Sebastian og Joakim der delte førstepladsen, startede dagen i ni under par.

Se hele leaderboardet fra Samsø Pro-Am Classic by Samsø Festival.

Joakim kom stærkt fra start med en birdie på hul 1, men med en dobbeltbogey på hul 2, kom Sebastian Wiis i front. Denne placering holdte han længe og med en stensikker eagle på hul 10, så det rigtigt godt ud for danskeren. På det ikoniske hul 16. der ligger langs havet, kom Sebastian desværre i problemer og fik en dobbeltbogey.

Derfor kom Joakim igen i front, men der var pres fra Christopher Feldborg Nielsen, der gik en kanon runde i 65 slag (-7). På hul 18. var Joakim et enkelt slag foran de nærmeste forfølgere, og alt han skulle bruge for at vinde Samsø Pro-Am Classic by Samsø Festival var en par. Med et fint drive ud i venstre side af fairway, og et super slag op til en ellers svær pind, kunne Joakim putte sit birdie putt i og vinde turneringen i samlet 13. under banens par.

På en delt andenplads i 11. under par er Christopher Feldborg Nielsen, Alexander Wennstam, Adam Eineving og Sebastian Wiis.

En fortjent sejr til Joakim efter han længe har været med helt fremme i diverse turneringer, blandt andet på Lübker i sidste uge hvor Lasse Jensen vandt med et enkelt slag over Joakim.

Af danskere i top-10 udover Sebastian Wiis er Oliver Suhr, Lasse Jensen og Peter Launer Bæk. Peter startede dagen i +1 og havde kun lige klaret cuttet. Men med en kanon runde i 64 slag, fløj fynboen igennem leaderboardet og sluttede i en samlet score på -7.

Det har været tre helt suveræne dage på Samsø, hvor amatører og professionelle har spillet side om side i fantastisk vejr på en super smuk og velholdt bane.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk